Højesteret: Langvarige vikariater skal reelt være midlertidige

Højesteret har i en principiel dom taget stilling til, hvornår en medarbejder udsendt fra et vikarbureau er omfattet af vikarloven, og hvornår medarbejderen i stedet kan være omfattet af funktionærloven. Dommen fastslår, at der ikke gælder en bestemt maksimal varighed for et vikariat, men at virksomheden skal kunne forklare objektivt, hvorfor udsendelsen er midlertidig.

Flere års ansættelse som vikar

Sagen angik tre medarbejdere, der var ansat i et vikarbureau på tidsbegrænsede kontrakter og udsendt til henholdsvis Boeing og Siemens. Den ene medarbejder var udsendt til Boeing i knap fire år efter flere forlængelser, mens de to øvrige medarbejdere var udsendt til Siemens i omkring to år og fik deres kontrakter forlænget flere gange.

Højesteret skulle navnlig tage stilling til samspillet mellem vikarloven og funktionærloven samt til, hvornår en udsendelse kan anses for midlertidig efter vikarloven.

Vikarer er som udgangspunkt ikke funktionærer

Højesteret fastslår, at en medarbejder, der reelt er omfattet af vikarloven, som udgangspunkt ikke samtidig er funktionær i forhold til vikarbureauet. Det skyldes vikarforholdets særlige karakter, hvor den daglige instruktionsbeføjelse udøves af brugervirksomheden.

Hvis udsendelsen derimod ikke er midlertidig og derfor falder uden for vikarloven, kan en medarbejder, som udfører funktionærarbejde, efter Højesterets dom være i en tjenestestilling over for vikarbureauet og dermed være omfattet af funktionærloven.

Der er ingen fast tidsgrænse for et vikariat

Vikarloven anvender begrebet “midlertidigt”, men loven fastsætter ikke en bestemt maksimal varighed. Højesterets nærmere kriterier følger derfor af dommen og den EU-retlige praksis, som Højesteret inddrager, og ikke af en udtrykkelig tidsgrænse i lovteksten.

Varigheden og antallet af forlængelser er ikke i sig selv afgørende. Den samlede udsendelsesperiode må imidlertid ikke være længere end, hvad der efter en samlet vurdering med rimelighed kan anses for midlertidigt. Samtidig skal forløbet kunne forklares objektivt med forhold, der understøtter brugervirksomhedens legitime behov for at tidsbegrænse udsendelsen.

Boeing kunne ikke dokumentere midlertidigheden

For medarbejderen, der var udsendt til Boeing, fandt Højesteret ikke, at det var godtgjort, at den oprindelige udsendelse og de efterfølgende forlængelser var tænkt som midlertidige. Forklaringen om en forventet lukning af et servicecenter var ikke tilstrækkeligt understøttet af beviserne.

Vikarloven fandt derfor ikke anvendelse på dette ansættelsesforhold. Medarbejderen blev i stedet anset for omfattet af funktionærloven og havde bl.a. krav på løn under sygdom og løn i opsigelsesperioden. Højesteret fandt desuden, at forlængelserne ikke opfyldte betingelserne i lov om tidsbegrænset ansættelse og tilkendte en godtgørelse på 25.000 kr.

Anderledes resultat for medarbejderne hos Siemens

For de to medarbejdere hos Siemens var resultatet et andet. Her var det dokumenteret, at IT-supportfunktionen skulle ophøre som led i en outsourcing, selv om tidspunktet for den endelige nedlukning blev forsinket. Højesteret fandt derfor, at der forelå en objektiv forklaring på, hvorfor udsendelserne og forlængelserne fortsat var midlertidige.

De to medarbejdere var derfor omfattet af vikarloven og ikke funktionærloven.

Hvad betyder dommen for virksomheder med vikaranvendelse

Dommen viser, at virksomheder, der anvender vikarer over længere tid eller gennem gentagne forlængelser, bør kunne dokumentere, hvorfor udsendelsen fortsat er midlertidig. Det afgørende er ikke alene, hvor længe vikaren har været i virksomheden, men om der gennem hele forløbet er en reel og objektivt begrundet årsag til tidsbegrænsningen.

Det kan f.eks. være relevant at dokumentere et konkret projekt, en planlagt omorganisering, outsourcing, afvikling af en funktion eller andre forhold, som forklarer det tidsbegrænsede behov. Dommen viser samtidig, at en generel eller efterfølgende forklaring på midlertidigheden ikke nødvendigvis er tilstrækkelig.

Virksomheder bør derfor være særligt opmærksomme på længerevarende vikarforløb og gentagne forlængelser og løbende sikre, at grundlaget for midlertidigheden kan dokumenteres.