Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Commercial og Kontrakter
13. september 2018
Kort tid efter afsigelse af konkursdekret blev der indledt forhandlinger med A/S Bryggeriet Vestfyen om overtagelsen af aktiviteterne, og det stod hurtigt klart, at Bryggeriet Vestfyen havde afgivet det for boet mest fordelagtige bud. På den baggrund lykkedes det at opnå enighed om vilkårene for overtagelsen af Indslev Bryggeri, således at driften videreføres i de historiske bryggeribygninger i Indslev.
Videreførelsen af Indslev Bryggeri giver også god mening i forhold til A/S Bryggeriet Vestfyens udviklingsstrategi. De kvaliteter og erfaringer, som Indslev Bryggeri kommer med, passer godt ind i Bryggeriet Vestfyens fremtidsplaner, som blandt andet handler om at videreudvikle forretningens mærker og investere i organisationen. Det stærke sortiment af unikke hvedeøl, som Indslev Bryggeri har produceret i mange år, har tilført mikrobryggeriet en stærk position på markedet for specialøl. Hertil kommer nogle kompetente medarbejdere, som kan sit bryggerhåndværk. Med opkøbet forventer Bryggeriet Vestfyn således at styrke begge bryggeriers position på markedet for specialøl.
”Bryggeriet Vestfyen havde en interesse i at overtage Indslev Bryggeri. Sammen med Bryggeriet Vestfyens ledelse kom vi derfor hurtigt i dialog med kurator og fik udarbejdet et bud på overtagelse af Indslev Bryggeri. En overtagelse som både sikrede den videre produktion af Indslevs spændende sortiment og bevarede arbejdspladsen for størstedelen af de ansatte, der ellers var truet efter Indslev Bryggeris konkursbegæring. En hurtig reaktion og et attraktivt bud, hvor der kun var nogle mindre detaljer, der skulle justeres, var blandt succesfaktorerne i købet af det konkursramte mikrobryggeri.“
Fra Focus Advokaters side bistod bl.a. advokat Morten Elbrønd og advokat Morten Maagaard Rasmussen i rådgivningen.
For yderligere information, kontakt partner Morten Elbrønd.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2024 • Focus Advokater • CVR: 34045666