Søgning

3. okt. 2018
08:30 – 17:00
Englandsgade 25, 5000 Odense C

KURSUS 3.10.2018: Få styr på de sidste GDPR-opgaver og bliv klædt på til løbende vedligeholdelse

Få styr på de sidste GDPR-opgaver og bliv klædt på til den løbende vedligeholdelse

Focus Advokater afholder et modulopbygget GDPR-kursus, hvor du om formiddagen (modul 1) får hjælp til at komme i mål med de sidste udestående opgaver for at overholde persondataforordningen. Om eftermiddagen (modul 2) bliver du klædt på til at håndtere de mange løbende opgaver, som er nødvendige for, at virksomheden også på sigt holder sig inden for lovens rammer. Kurset afholdes både den 3. oktober 2018 og den 12. november 2018. Denne side vedrører 3. oktober-kurset.

KURSUSBESKRIVELSE
Med et stærkt fokus på den praktiske virkelighed vil vi guide dig igennem Focus Advokaters liste med ”De 10 vigtigste GDPR-opgaver”, så du og din virksomhed er klar til at tage imod et besøg fra Datatilsynet, uanset om det kommer i år eller om fem år. Kurset tager udgangspunkt i, at din virksomhed har gjort en indsats for at omstille sig til de nye regler og derfor alene har brug for råd og sparring i forhold til at sikre, at I kommer helt i mål og forbliver det fremadrettet. Kurset afholdes både den 3. oktober 2018 og den 12. november 2018. Denne side vedrører 3. oktober-kurset.

TID OG STED
Dette kursus afholdes onsdag den 3. oktober 2018 fra kl. 8.30 til 17.00 hos Focus Advokater P/S, Englandsgade 25, 5000 Odense C.
(1. modul: Kl. 8.30 -12.00 og 2. modul: Kl. 13.00 – 17.00) 

UDBYTTE
Modul 1: Kom helt i mål – kl. 8.30 – 12.00

På det første modul gennemgår vi ”De 10 vigtigste GDPR-opgaver”. Med udgangspunkt heri vil du få et overblik over de opgaver, der skal løses, inden din virksomhed er i mål med at overholde GDPR-reglerne. Du vil få et overblik over de faldgruber, som vi oftest støder på. På kurset kommer vi omkring mange komplekse emner – nogle går vi mere i dybden med end andre.

I programmet er der afsat tid til at besvare deltagernes konkrete spørgsmål. Du er velkommen til at sende os dine spørgsmål på forhånd, så vil vi besvare dem så konkret og håndgribeligt som muligt. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål på selve dagen, men hvis du vil være sikker på at få svar på dit spørgsmål, anbefaler vi, at du sender det til os senest 5 dage før kurset. Spørgsmål sendes til Helene Arensbak Mørk på hm@focus-advokater.dk.
 

Modul 2: Løbende drift med GPDR – kl. 13.00 – 17.00

Det andet modul starter, hvor det første slap: Din virksomhed har styr på sine forpligtelser og har udarbejdet den nødvendige dokumentation, men GDPR-arbejdet stopper ikke her. Næste proces er vedligeholdelsen, den systematiske kontrol, sletteprocedurer mm. Det er vigtigt, at virksomheden ikke fortsætter driften, som den plejer, uden at tænke persondata ind i de daglige processer. Vi guider dig igennem de krav, som din virksomhed skal tage højde for i den løbende drift, herunder:

Andet modul rundes af med workshop og sparring i grupper.

PROGRAM
Du finder programmet i invitationen her.


PRIS

Kr. 3.000 + moms pr. person for deltagelse i hele kurset (1. og 2. modul)       
Kr. 2.000 + moms pr. person for ét modul.                                                     
Prisen inkluderer kursusmappe med relevant materiale, herunder vejledninger, skabeloner og andre praktiske hjælpemidler.


TILMELDING
Du tilmelder dig herunder. Notér i bemærkningsfeltet hvilke moduler, du ønsker at deltage i. Vi har begrænsede pladser. Tilmelding er åben, så længe vi har plads.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til


    KURSUS 3.10.2018: Få styr på de sidste GDPR-opgaver og bliv klædt på til løbende vedligeholdelse
    Tilmeld arrangement