Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Ansættelses- og arbejdsforhold
Med effekt fra juni 2026 skal vi i Danmark have implementeret EU’s direktiv om løngennemsigtighed. Selv om regelsættet ved første øjekast synes at være blot endnu mere compliance, er der ingen tvivl om, at disse regler for både små og store virksomheder indeholder forpligtelser, som vil komme til at drive processerne i en ligelønsdagsorden.
Hvad indeholder regelsættet, og hvad kræver de nye regler af virksomhederne?
Det dykker vi ned i på mødet. Vi kigger også på den eksisterende lovgivning.
Håndtering af det kommende regelsæt kræver indsigt i den allerede eksisterende lovgivning vedrørende ligeløn. Reglerne om løngennemsigtighed har nemlig til formål at medvirke til at sikre implementering af regler, som i nogle tilfælde har levet et stille liv i mere end 40 år.
Dette sker ved at pålægge de enkelte arbejdsgivere – offentlige som private – en handlepligt, såfremt der forekommer ikke-saglige lønforskelle på mere end 5 % mellem kvindelige og mandlige medarbejdere.
Vi kommer – udover at sætte selve referencerammen for de nye regler om løngennemsigtighed – også til at arbejde med indholdet af de afgørende begreber i ligestillingslovgivningen; ”samme arbejde” og ”arbejde af samme værdi” samt “direkte og indirekte forskelsbehandling”.
Forståelsen for de grundlæggende begreber i ligestillingslovgivningen er en nødvendig forudsætning for at kunne lave en lønstruktur, som kan sikre, at arbejdsgivere – ved reglernes ikrafttræden i juni 2026 – har de fornødne redskaber til at kunne overholde oplysningsforpligtelserne overfor egne medarbejdere. For visse større virksomheder gælder tillige, at de skal kunne overholde den offentlige redegørelsesforpligtelse.
Alt dette kan du blive klogere på ved at deltage på gå-hjem-mødet i november.
Onsdag den 12.11.2025, kl. 14.30 – 17.00 hos Focus Advokater, Cortex Park Vest 3, 5230 Odense M.
Det er gratis at deltage på mødet. Du tilmelder dig her eller fra tilmeldingsbjælken.
Virksomhedsjurister, HR-ansvarlige og alle andre, der gerne vil blive klogere på, hvad de nye regler indeholder, og hvad det betyder for både de store og de mindre virksomheder.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2025 • Focus Advokater • CVR: 34045666