Søgning

Commercial og Kontrakter

16. december 2023

Focus Advokater har bistået BoligGruppen Erhverv A/S gennem hele Ove Gjeddes Vej-projektet

BoligGruppen Erhverv har netop solgt en 3.300 m² kontorbygning på Ove Gjeddes Vej 39 i Odense til den engelske investor, M7 Real Estate. Ejendommen er et af BoligGruppen Erhvervs projekter, hvor Focus Advokater har været rådgiver på fra start til slut.

Focus Advokater har bistået i hele processen

Focus Advokater P/S har bistået BoligGruppen Erhverv med køb af ejendommen Ove Gjeddes Vej 39, Odense, fra et konkursbo, bistået med rådgivning ved udvikling af ejendommen, herunder arealudvidelse og renovering, hvorefter der blev udarbejdet og indgået længerevarende lejekontrakter. På dette grundlag blev ejendommen sat til salg. Den er nu – efter kort liggetid – solgt til M7 Real Estate, en af Europas førende ejendomsinvestorer, som investerer i bynært beliggende områder med flere brugere.

Forhandlingsforløbet med M7 Real Estate har været kortvarigt og intensivt. Det blev indledt med en hensigtserklæring om køb og frist til gennemførelse af teknisk og juridisk due diligence, tilvejebringelse af nødvendige informationer til køber, Q & A-sessioner og forhandling om vilkår for køb af ejendommen og tiltrædelse af denne, oplyser partner Jesper Hauschildt, Focus Advokater P/S.

Også Carsten Skov, adm. direktør i BoligGruppen Erhverv, er godt tilfreds med forløbet og udtaler:

”Ejendommen på Ove Gjeddes Vej er med sin beliggenhed, volume og målgruppe et projekt, som vi i BoligGruppen Erhverv er stolte af, og som passer rigtig fint til vores strategi. Samtidig er den endnu et bevis på, at der er et stort investorfokus på Odense lige nu”.


For yderligere information: Kontakt partner Jesper Hauschildt.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til