Søgning

Generelt

9. december 2021

Focus Advokater rykker fra Odense Havn til Cortex Park, Odense

Siden 2005 har Fællesdomicilet på Odense Havn dannet ramme om Focus Advokaters hovedkontor. Mandag den 13.12.2021 rykker Focus Advokater videre til et nyt og bæredygtigt domicil i Cortex Park – tæt på E20, SDU og det nye OUH supersygehus. Cortex Park er en del af Campus Odense; et af Danmarks mest ambitiøse udviklingsområder for forskning, uddannelse og erhverv.

Vi glæder os til at komme på plads
– og til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen!

Mandag den 13. december 2021 er Focus Advokater klar til at møde ind i de nye omgivelser.

Det nye domicil, som ligger tæt på universitetet, med adressen Cortex Park Vest 3, 5230 Odense M, er nemt at komme til direkte fra motorvejen og ligger samtidig lige op ad letbanen. Det vil gøre det nemmere for kunder og medarbejdere at komme til og fra Cortex Park.

”Tilgængelighed og logistik har bl.a. været væsentlige faktorer for vores nye placering”, lyder det fra Jesper Hauschildt, partner og ansvarlig for Focus Advokaters byggeproces. ”Vi glæder os til at byde kunder og samarbejdspartnere ind i vores nye miljø og håber, at vi får god respons på den nemmere tilgang til domicilet, end tilfældet blev efter mange år på Odense Havn og udviklingen af denne.”


Focus Advokaters nye hus

Det første bæredygtighedscertificerede byggeri på Fyn tages i brug af Focus Advokater. Byggeriet er DGNB Guld certificeret og dermed udtryk for en af de højeste grader af målt bæredygtighed, som kan opnås i Danmark.

Prioriteringen på bæredygtighed skal sikre, at vi får nogle gode og sunde arbejdspladser i bygningen, som foruden kontorlokalerne på 4. og 5. sal indeholder en stor mængde fælles faciliteter for huset, bl.a. mødefaciliteter, kantine, konferencelokale m.v.  Deleøkonomien, indeklima, materialevalg, godt arbejdsmiljø og mange andre facetter, har været genstand for en nøje overvejelse hos os i Focus Advokater. Det skal alt sammen bidrage til skabe en god arbejdsplads for vores medarbejdere og gode rammer for vores gæster” udtaler partner Jesper Hauschildt og fortsætter ”- Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at der er udvist omhu i relation til at mindske husets CO2-aftryk.”

Direktør Søren Borregaard supplerer: ”Med domicilet i Cortex Park er der skabt moderne og funktionelle rammer for både kunder og medarbejdere. Området er i udvikling. Her er et spændende og innovativt miljø, som vi glæder os til at blive en aktiv del af”.

Vores nye adresse pr. 13.12.2021

Focus Advokaters nye hovedkontor er beliggende Cortex Park Vest 3, 5230 Odense M.  

For yderligere information

Kontakt:

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til