Fremtidsfuldmagter – hvem, hvad og hvorfor?

Siden 1.9.2017 har det været muligt at oprette en fremtidsfuldmagt, der kan hjælpe mentalt eller fysisk svækkede personer, når de ikke længere selv kan disponere over deres økonomi eller personlige forhold. Ved ordningen giver man en pårørende eller en anden person fuldmagt til at disponere på sine vegne, når man ikke længere selv er i stand til det. Dermed kan man sikre sig, at nogen kan assistere – før det er for sent. Læs mere her om fremtidsfuldmagter – og særligt om hvorfor det er vigtigt at sørge for, at fremtidsfuldmagten er lavet på den rigtige måde.

Hvorfor skal man oprette en fremtidsfuldmagt?

Den store fordel ved at oprette en fremtidsfuldmagt er, at der er tale om en formel og lovreguleret ordning. Ordningen indebærer, at fremtidsfuldmagten bliver offentliggjort. Dermed skabes der klarhed om fuldmagtsforholdet for både for fuldmagtsgiver, de fuldmægtige og tredjeparter (f.eks. banken) og sikkerhed for, at tingene kan fungere efter hensigten, når det bliver aktuelt.

En anden fordel ved en fremtidsfuldmagt er, at den – i modsætning til en almindelig fuldmagt – også kan omfatte personlige forhold, herunder f.eks. adgangen til at søge det offentlige om hjælp til pleje.

Hvem kan oprette en fremtidsfuldmagt?

Alle borgere har mulighed for at oprette en fremtidsfuldmagt, hvis de er fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at den der giver fuldmagten (fuldmagtsgiveren) skal være i stand til at forstå konsekvenserne af det, som fuldmagten omfatter.

En fremtidsfuldmagt er relevant for alle personer, også de, der ikke aktuelt er syge, men som ønsker at sikre deres økonomiske og/eller personlige forhold i tilfælde af eventuel senere sygdom eller ulykke.

Hvem kan man give fuldmagten til?

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan man som fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræsentere en. Når man som fuldmagtsgiver opretter en fremtidsfuldmagt, udpeges en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige). De skal varetage fuldmagtsgiverens økonomiske og/eller personlige forhold, hvis denne engang i fremtiden ikke længere selv har evne til det pga. sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

Alle kan som udgangspunkt udpeges som fremtidsfuldmægtig. På det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, må fremtidsfuldmægtigen dog ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.

Det skal naturligvis være en person, som man stoler på. Fremtidsfuldmægtigen har pligt til at anvende fuldmagten i fuldmagtsgiverens interesse og følge de anvisninger, som er beskrevet i fuldmagten. Fremtidsfuldmægtigen skal desuden så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren (samt en eventuel ægtefælle eller samlever), før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold. Fremtidsfuldmægtigen kan ikke på fuldmagtsgiverens vegne indgå aftaler med sig selv.

Hvordan opretter man en fremtidsfuldmagt?

Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af flere trin. Først skal selve fuldmagten laves – det skal fremgå tydeligt hvad den omfatter, og hvem der skal være fuldmægtig. Dernæst skal fuldmagten registreres og underskrives digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret, og så skal fremtidsfuldmagten vedkendes for en notar, som påtegner fuldmagten digitalt. Herefter ligger fuldmagten som en ”hvilende fuldmagt” indtil der eventuelt på et senere tidspunkt bliver brug for at sætte den i kraft. Tinglysningen medfører – i modsætning til andre fuldmagter – at den altid vil kunne findes frem, når det bliver aktuelt, og at fuldmagten ikke kan blive mødt med indsigelser om ugyldighed.

Hvornår træder den i kraft?

Så længe fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage sine forhold, har fremtidsfuldmagten ingen virkning. Når fremtidsfuldmagten er sat i kraft, er den eller de fremtidsfuldmægtige legitimerede til at repræsentere fuldmagtsgiver på de områder, som fuldmagten omfatter. Ordningen giver tredjeparter – f.eks. banken tryghed for, at fuldmagtsforholdet er i orden, så fremtidsfuldmægtigen reelt kan handle på fuldmagtsgiverens vegne.

Focus Advokater bemærker

Det er væsentligt, at en fremtidsfuldmagt oprettes i tide, og det er væsentligt, at indholdet i fuldmagten er klart og tydeligt.

Civilstyrelsen har offentliggjort en række afgørelser fra Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen). Familieretshuset er den myndighed, der skal aktivere fuldmagten, når den skal bruges. Familieretshuset har en – efter manges opfattelse – streng praksis i forhold til fortolkningen af loven og hvad en fremtidsfuldmagt kan omfatte.

Af den offentliggjorte praksis fremgår det blandt andet, at forbuddet om, at fuldmagtshaveren ikke må kunne begunstige sig selv ved fuldmagten, håndhæves til fulde. I en afgørelse fra 2022 gav en fremtidsfuldmagt to fremtidsfuldmagtshavere – en søn og en datter – adgang til i forening at handle på fremtidsfuldmagtsgivers vegne vedrørende alle personlige og økonomiske forhold. Desuden var opregnet en række konkrete retshandler, som fremtidsfuldmagthaverne fik mandat til at gennemføre. Familieretshuset satte fremtidsfuldmagten i kraft bortset fra bestemmelser om, at fremtidsfuldmagtshaverne kunne indgå retshandler, herunder sælge fast ejendom, yde lån og give gaver, med sig selv og deres nærmeste. En bestemmelse om, at fremtidsfuldmagthaverne ikke var forpligtede til at holde deres midler adskilt fra fremtidsfuldmagtsgivers, blev heller ikke sat i kraft.

I en anden sag havde fremtidsfuldmagtsgivers ægtefælle indgivet en anmodning om at iværksætte en fremtidsfuldmagt oprettet i januar 2018. Statsforvaltningen behandlede sagen på baggrund af en lægeerklæring. Det blev på den baggrund anset for usandsynligt, at fremtidsfuldmagtsgiver havde været i stand til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen. Af lægeerklæringen fremgik, at fuldmagtsgiver allerede i 2010 blev diagnosticeret med Alzheimers demens, og i 2016 indikerede en demenstest svær demens. 1. 3.2018 flyttede fremtidsfuldmagtsgiver på plejehjem. Statsforvaltningen fandt det på den baggrund betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Civilstyrelsen stadfæstede Statsforvaltningen afgørelse.

Desuden viser Familieretshusets praksis f.eks. også, at man i fuldmagten meget tydeligt skal beslutte, hvordan børn og børnebørn kan gives gaver, ligesom der findes flere tilsvarende afgørelser, der tilsvarende illustrerer, at det ikke altid er ligefremt at udarbejde en gyldig fremtidsfuldmagt.

… og hvorfor rådgivning?

Når du som fuldmagtsgiver opretter din fremtidsfuldmagt, skal du sikre dig, at fuldmagten indeholder fyldestgørende oplysninger om fuldmagtsforholdets rækkevidde ligesom det er nødvendigt at tage stilling til helt konkret, hvem der skal være fuldmægtig, hvorfor og hvornår det er relevant med flere fuldmægtige, og hvad den eller de fuldmægtige kan disponere over.

Hvis der mangler oplysninger, eller det ikke er klart, hvad du ønsker, kan det i værste fald betyde, at fuldmagten ikke får den tilsigtede virkning. Desuden er det væsentligt, at fuldmagten ikke indeholder dispositionsmuligheder, der ikke er hjemlet i lovgivningen f.eks. om disponering over fælles ejede ejendomme eller ejendomme, hvor den, der har fuldmagten, har en interesse i den disposition, der foretages.

Konsekvenserne af, at fuldmagten ikke er tilstrækkelig eller på anden vis ikke opfylder kravene i lovgivningen, er, at den ikke kan sættes i kraft som i eksemplerne ovenfor. Det vil man først konstatere på det tidspunkt, hvor fuldmagten en gang skal aktiveres. Det kan betyde, at man bliver stillet, som om en fuldmagt slet ikke er givet, fordi det er for sent at gøre det om – og så er man lige vidt.

Det er derfor væsentligt, at man er på forkant med, hvilke udfordringer, der kan være forbundet med oprettelsen af en fremtidsfuldmagt med det rigtige indhold, og derfor at man modtager den fornødne rådgivning i forbindelse med oprettelse af en fremtidsfuldmagt.

Hos Focus Advokater kan vi sikre dig, at din fremtidsfuldmagt opfylder de krav, der følger af lovgivning og af praksis. Kontakt advokat Flemming Hartvig Pedersen eller vores team i arveret.