Søgning

People & Culture

En karriere hos Focus Advokater er mere end bare et job

Focus Advokater er en af Syddanmarks førende advokatvirksomheder. Vi har en stærk kultur og
et spændende arbejdsliv.

People & Culture

Vi har stærkt fagligt miljø.
Her er højt til loftet, gensidig fleksibilitet og et solidt fællesskab

Karriere hos Focus Advokater

En karriere hos Focus Advokater er mere end bare et job

Det er muligheden for at gøre en afgørende forskel for de personer og virksomheder, du rådgiver om erhvervsjuridiske forhold, samtidig med du får brugt dine menneskelige og faglige kompetencer.   

Focus Advokaters kultur er gennemsyret af et stærkt fagligt miljø, hvor medarbejderne på tværs af specialer, erfaring og personlige kompetencer samarbejder om at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi tror på kontinuerlig udvikling af individ og organisation. Udviklingen sker i et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet og masser af grin og socialt samvær.  

Vi er en dynamisk advokatvirksomhed, hvor vi arbejder med den nyeste juridiske viden og teknologier. Vi ved, at det er denne tilgang, det har bragt os hen, hvor vi er i dag.

Focus Advokater er sammensat af mange forskellige arbejdsfunktioner og kompetencer. Vi arbejder bevidst med at kende hinandens præferencer og personprofiler og sammensætte teams, hvor vi netop via forskellighed og bredde opnår større jobtilfredshed, innovation og i sidste ende resultater.

Vi prioriterer at skabe rammer, der matcher den enkelte, dennes præferencer og livssituation i øvrigt. Work-life balance er et must, og vi sikrer mulighed for, at du kan tilrette dit arbejdsliv, så det på fornemmeste vis balancerer dine behov og virksomhedens opgaver. Gensidig fleksibilitet er nøgleordet, og du vil fra dag ét opleve, at en fleksibel og individuel tilrettelæggelse af dit arbejdsliv er i højsædet hos os, uanset hvilken arbejdsfunktion, du varetager.   

Vores stærke kultur er derfor årsagen til vores succes og den understøtter, at vi er en organisation i konstant udvikling.

Arbejdsliv

Mød et par af vores medarbejdere og få indsigt i hverdagen hos Focus Advokater

Få indblik i karriereveje, arbejdsfelt, en typisk arbejdsdag – og hvorfor valget faldt på Focus Advokater.

Karriere hos Focus Advokater

Værd at vide

Facts og nøgletal

Diversitet er en forudsætning. Diversitet er en naturlig del af vores arbejdsliv, og vi ved og anerkender, at diversitet fremmer arbejdsglæden, engagementet og i sidste ende også driver resultater og performance.

Hos Focus Advokater er vi:

  • 56% kvinder, 44% mænd
  • Direktionen, der består af 2; 1 kvinde og 1 mand
  • 5 afdelingsledere, 2 kvinder og 3 mænd
  • 15 partnere, heraf er 4 kvinder
  • Anciennitet: Partnere: 22,46 år, sagsbehandlere: 11,05 år, stab: 8,73 år , advokater 5,7 år
  • Godt 80 ansatte.

Trivsel og sammenhold

Trivsel er mange ting og varierer fra person til person. Hos Focus Advokater definerer vi det, som de grundlæggende forhold, der sikrer, at vores medarbejdere føler sig tilfredse med deres arbejdsopgaver, arbejdsbetingelser og har følelsen af samhørighed, fællesskab og i øvrigt har en passende work-life-balance. Vi har mange initiativer, der ud over den faglige trivsel, sikrer, at vi har et af branchens bedste fysiske og psykiske arbejdsmiljøer.

Vi har et aktiv og engageret arbejdsmiljøudvalg, der udover arbejdspladsvurderinger og ergoterapeutbesøg, bl.a. også er ansvarlig for afvikling af vores deltagelse ved Eventyrløbet og DHL-stafetten.  

  • Alle har mulighed for at booke vores massør og få massage i arbejdstiden.
  • Vi har influenzavaccination.
  • Vores kantine udbyder morgenmad samt et rigt og sundt udvalg af varme og lune retter samt en lækker salatbar. Du har også mulighed for at købe mad med hjem. Der er gratis frugt og drikkevarer hele dagen.
  • Vi er gode til at feste, og vi værdsætter det tværkollegiale samvær!
  • Vi holder derfor årlige sommerfester, julefrokoster samt den legendariske juletræsfest, hvor også tidligere kolleger, ægtefæller, kærester og børn er meget velkomne.
  • Hver fredag er der fredagsbar med vin, øl og vand, høj stemning og masser af socialt samvær.
  • Alle ansatte bidrager på vores årlige, eksterne strategidag, hvor vi mødes og drøfter indsatser inden for emnerne: People and Culture, Kunder og Produkter.
  • På vores kvartalsvise FOCUS-fællesmøder mødes alle, og der er både indlæg fra ledelsen og kolleger, ligesom der oftest er en lille fælles teambuildingsøvelse eller ”Ice-breaker”.
  • For at blive ved, hvor vi er gode, og for at udvikle os, hvor der er plads til forbedring, tager vi kvartalsvist pulsen på vores ansatte med tilfredshedsmålinger – og handler selvfølgelig på resultaterne.

Vilkår

Alle nyansatte deltager i vores målrettede onboadingproces, hvor du bl.a. introduceres til vores organisation, værdier, kultur, organisation og ledelse. Derudover vil ledelsen i den afdeling, du primært er ansat i, sikre, at du får en grundig introduktion til dine kollegaer, arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Som nyansat får du tilknyttet en mentor, der dels sikrer, at du – ikke mindst som fuldmægtig – får de bedste forudsætninger for at tilegne dig relevant faglig viden, men også bliver din fortrolige sparringspartner i relation til trivsel, praktiske forhold og samarbejde i øvrigt.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, der matcher krav og forventninger i jobbet. Vi har også en obligatorisk firmapensionsordning, hvor du og Focus Advokater, hver især indbetaler 5% af gagen.

Kendetegnende for vores politikker og holdninger er, at vi understøtter, diversitet, fleksibilitet og altid er åbne for gode ideer og nytænkning.  

Hvis du vil høre mere om vores personalepolitikker og vilkår i øvrigt, f.eks. om vores sundhedsforsikringer, hjemmearbejdspolitik, barselsregler eller lign., er du meget velkommen til at kontakte Eva Berner, Direktør – People, Culture and Business Development.

Karriere hos Focus Advokater

“Kære kommende medarbejdere”

Se videohilsenen fra Eva Berner, direktør – People, Culture and Business Development, Focus Advokater.

På siden her finder du information om, hvad vi vægter, om vores arbejdsliv, vilkår, kultur og meget andet. Se også, om vi har ledige stillinger – eller hvordan du sender os en uopfordret ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Karriere i Focus Advokater

Job


Se, om vi har en stilling til dig

Vi søger løbende nye medarbejdere. Er der opslåede stillinger, vil du finde dem på siden her.

Hvad vægter vi?

Juridisk rådgivning, der giver værdi for vores kunder, er et af de væsentligste kendetegn ved Focus Advokater.

Vores medarbejderes faglige kvalifikationer har derfor afgørende betydning, men vi lægger også vægt på medarbejdernes menneskelige egenskaber.

Klik her for at læse mere om vores medarbejderkategorier og få indsigt i vores arbejdsliv.

Det kan du forvente, når du søger job hos os

Alle ansøgninger administreres via vores HR System. Det er også det system, vi bl.a. bruger til MUS-samtaler samt individuelle karriere- og udviklingsplaner. Når du har ansøgt, får du automatisk bekræftelse på din ansøgning.

Vi kontakter dig snarest herefter, hvorefter du enten inviteres til en første samtale, modtager et afslag eller bliver spurgt, om du ønsker at blive gemt i vores emnebank.

Inviterer vi dig til samtale, vil du ved første samtale møde din kommende chef samt evt. en kollega. Ved denne samtale fortæller vi dig mere om Focus Advokater og jobbet. Du får også mulighed for at fortælle os mere om dig selv, din faglighed, motivation, og hvem du i øvrigt er, når du ikke er på arbejde.
 


Vi holder altid en anden samtale, hvor HR og en kollega også deltager. Ved denne samtale benytter vi os også af en personlighedsprofil, så både du og vi får endnu bedre forudsætninger for at vurdere om, vi er rette match. Inden vi afslutter samtalen, aftaler vi det det videre forløb, og hvornår vi vender tilbage til dig – eller du til os.

Før du evt. tilbydes ansættelse hos os, vil vi også have aftalt med dig, hvem vi kan kontakte som referencepersoner. Det ligger os meget på sinde at have en grundig og respektfuld ansættelsesproces, så vi skaber de bedste forudsætninger for et fremadrettet godt match; fagligt såvel som kulturelt.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til