Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Trainee | erhvervsjuridisk fuldmægtig
Kort om dig selv
Mit navn er Kathrine, og jeg er ansat som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Focus Advokater.
Jeg er uddannet cand.merc.jur fra Syddansk Universitet i sommeren 2022, hvilket betyder, at jeg har en baggrund i erhvervsøkonomi og jura. Ved siden af mit arbejde som erhvervsjuridisk fuldmægtig, er jeg ansat ved SDU som ekstern lektor, hvor jeg underviser i konkurrenceret, rets- og kontraktøkonomi samt som vejleder ved de studerendes bachelor- og specialeopgaver.
Hvorfor valgte du Focus Advokater?
Jeg blev ansat ved Focus Advokater i sommeren 2019 som trainee og havde allerede dengang med i mine overvejelser, at hvis jeg skulle arbejde på et advokatkontor, skulle det være et erhvervsretligt kontor, hvor det var muligt at anvende min baggrund i både økonomi og jura, hvilket Focus Advokater heldigvis kunne tilbyde. Derudover havde jeg et stort ønske om at arbejde med konkurrenceret, hvorfor jeg også var ret afklaret med, at det skulle være et større kontor, hvor dette var muligt.
I mine 3 år som trainee blev jeg kun bekræftet i, at Focus Advokater kunne tilbyde netop det, jeg søgte i et advokatkontor – og mere til. Derfor er jeg glad for, at jeg kunne fortsætte min karriere som fuldmægtig her.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Min arbejdsdag som fuldmægtig varierer som oftest fra dag til dag. De fleste dage består i sagsbehandling og kontakt med vores kunder, mens nogle dage indeholder netværksarrangementer og kurser. Den daglige sagsbehandling kan indeholde alt fra de korte mails til de lange udførlige redegørelser – alt efter hvad den pågældende sag og kunde har behov for.
Jeg er typisk med på en del større sager. Det sker i tæt samarbejde med mine nærmeste ledere. Vi drøfter gerne sagerne løbende, så man selv som fuldmægtig kender til alt fra de indledende drøftelser, til de strategiske overvejelser under sagen og kender sagens afslutning.
Hvilke arbejdsområder har du?
Jeg er tilknyttet Focus Advokaters afdeling for selskabs- og kontraktret, herunder teamet for konkurrenceret, hvor jeg primært beskæftiger mig med kontrakt-og konkurrenceretlige problemstillinger.
Mit arbejde består blandt andet i gennemgang og udarbejdelse af diverse kontrakter, redegørelser og vurderinger af forskellige juridiske problemstillinger, især konkurrenceretlige problemstillinger samt udarbejdelse af fusionsanmeldelser. Endeligt er jeg med til at udarbejde risikobaserede complianceprogrammer, der er tilpasset den enkelte klient.
En videohilsen fra Eva Berner, direktør Direktør – People, Culture and Business Development, Focus Advokater.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2024 • Focus Advokater • CVR: 34045666