Bio
Jesper Løffler Nielsen er Certificeret IT-advokat og leder af Focus Advokaters Tech Team.
Jespers primære speciale er juridiske spørgsmål relateret til moderne teknologier såsom software, cloud, IoT, robotter, droner og AI, herunder rådgivning om IT-kontrakter, persondata, cybersikkerhed, rettighedsspørgsmål, tvister mv. I takt med, at digitale teknologier og data i stigende grad bliver lovreguleret, rådgiver Jesper også i stigende grad om gældende og kommende regler og samspillet mellem dem.
Udover det praktiske perspektiv arbejder Jesper med IT-retlige problemstillinger fra et mere teoretisk perspektiv, herunder i form af artikler og en PhD-afhandling skrevet i perioden 2013 til 2016. Jesper har også en blog på Version2 om spændingsfeltet mellem teknologi og jura.
Uddannelse
- Markedsføringsøkonom, IBA, 2006
- Cand.jur., Syddansk Universitet, 2010
- Boot Camp i IT-ret, Danske IT-advokater, 2012
- Bestalling hos Focus Advokater P/S, 2014
- Ph.D. i IT-ret, SDU, 2016
- Certificeret IT-advokat, 2017.
Publikationer
Jesper Løffler Nielsen er forfatter/medforfatter til en række bøger og artikler bl.a.:
- “Cookies og internetmarkedsføring – regulering og (manglende) håndhævelse”, trykt i U2010B319
- ”Fra »reklame« til »kommerciel kommunikation« – om reklamebegrebets udvikling og fortolkning i forhold til internettet”, trykt i U.2011B.153
- “Registrering og/eller opretholdelse af et domæne med videresalg for øje”, trykt i U.2014.109
- ”Brug af IT i retsplejen”, trykt i U.2016B.129 (medforfatter)
- “Persondatarettens legaldefinitioner – Dataansvarlig, databehandler, personoplysninger, behandling mv”, trykt i U.2019B.69 (medforfatter)
- ”Den stigende regulering af data – med særlig fokus på »dataejerskab«”, trykt i U.2021B.129 (medforfatter).
- “Kunstig intelligens som retligt fænomen”, trykt U.2024B.142 (medforfatter)
- Interview med Karnov om førnævnte artikel og AI’s betydning for juraen i bredere forstand: AI som retligt fænomen
Undervisning
Jesper er:
- Ekstern lektor på SDU i fagene ”IT-ret” og ”Teknologi & jura”
- Underviser på IT Vest’s ”Master IT”-uddannelse i digital regulering for praktikere
- Danske IT-advokater’s “Boot camp i IT-ret” (digital regulering).