Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Ansættelse- og arbejdsforhold
15. maj 2024
Som arbejdsgiver er du fremover forpligtet til at registrere dine ansattes arbejdstid. Læs mere her, hvad du som arbejdsgiver skal vide om den nye tidsregistreringslov, som træder i kraft den 1. juli 2024.
Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019.
Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1. juli 2024, påbyder alle arbejdsgivere at sikre, at deres medarbejderes daglige arbejdstid registreres for at sikre overholdelse af EU’s Arbejdsdirektiv, der bl.a. omfatter regler for hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid og pauser.
I henhold til den i dag gældende Arbejdsmiljølovs §§ 50 og 51 skal alle arbejdsgivere sikre deres medarbejdere en daglig hvileperiode på 11 timer samt mindst én ugentlig fridag.
Ved den nye arbejdstidslov maximeres den ugentlige arbejdstid som hovedregel til 48 timer, og der indføres krav om, at der for alle medarbejdere – uafhængigt af ansættelsesform – foreligger dokumentation i form af tidsregistrering.
Der gælder enkelte fagspecifikke undtagelser og særregler, herunder for mobile lønmodtagere, medarbejdere med natarbejde samt særligt risiko fyldt arbejde, og så gælder der en undtagelse for selvtilrettelæggere.
Selvtilrettelæggere kan således undtages for de nye regler om tidsregistrering og reglerne i arbejdstidsloven i øvrigt. En medarbejder er selvtilrettelægger, når den pågældendes arbejdsopgaver ikke tillader forudbestemt planlægning af arbejdstiden på grund af arbejdets art, eller når medarbejderen besidder ledelsesmæssige beføjelser og derfor tilrettelægger sin arbejdstid selv. Et eksempel på dette er medarbejdere i et højere ledelseslag, fx afdelingsledere eller direktører. Da der er tale om en undtagelse til hovedreglen, kan begrebet ”selvtilrettelægger” ikke udvides til at omfatte andre medarbejdere end de, hvor det konkret vurderes, at forudbestemt planlægning ikke er mulig. Anvendelse af undtagelsen for selvtilrettelæggere, kræver at der udarbejdes et tillæg til medarbejderens nuværende ansættelseskontrakt.
Arbejdsgivere kan frit vælge, hvilket tidsregistreringssystem, de vil bruge, så længe det er ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”. Det kan være lige fra et Excel ark til et mere avanceret tidsregistreringssystem. Det er tilstrækkeligt at registrere den samlede daglige arbejdstid.
Af hensyn til persondatareglerne
Ved manglende overholdelse af de nye regler risikerer arbejdsgivere sanktioner i form af godtgørelser til medarbejdere og bøder. Arbejdstilsynet kan tillige gribe ind ved at forbyde eller begrænse mulighederne for at overskride 48-timers reglen fremadrettet.
Vi anbefaler, at du som arbejdsgiver udarbejde en klar politik for registrering af arbejdstid, som præcist specificerer, hvilke data der skal indsamles og metoden hertil. Denne politik bør være en del af medarbejderhåndbogen. Relevante HR-dokumenter bør ligeledes opdateres for at minimere fejl og sikre dokumentationen og overholdelse af lovgivningen.
Der skal inden lovens ikrafttræden, den 1. juli 2024, etableres et tidsregistreringssystem i overensstemmelse med det nye regelsæt.
Det skal fastlægges hvilke medarbejdere, der er selvtilrettelæggere, og der skal udarbejdes et tillæg til de pågældendes ansættelseskontrakter.
Endelig bør det sikres, at virksomhedens standardkontrakter opdateres i forhold til de funktioner, hvor selvtilrettelæggelse er en mulighed.
Focus Advokaters team for ansættelsesret har stor erfaring med rådgivning inden for ansættelses- og arbejdsforhold. Dette gælder alle aspekter af personaleforhold lige fra ansættelsesforholdet etableres til ansættelsesforholdet afsluttes. Har du spørgsmål til den nye lov om tidsregistrering eller brug for rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte vores ansættelsesretlige team.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2024 • Focus Advokater • CVR: 34045666