Transaktioner
2. juni 2026
Milling Hotels A/S har overtaget Hotel Knudsens Gaard A/S i Odense og tager derved endnu et vigtigt skridt i udviklingen af den fynske familieejede hotelkæde, der med opkøbet af Hotel Knudsens Gaard nu omfatter 12 hoteller på landsplan, hvoraf seks hoteller ligger placeret i Odense.

Hotel Knudsens Gaard er et af Odenses mest traditionsrige hoteller med hoteldrift siden 1955. Hotellet har gennem årtier været et velkendt samlingspunkt for både erhvervsrejsende, turister og lokale gæster.
Hos Focus Advokater har rådgivningen været varetaget af Merete Vangsøe Simonsen og Morten Maagaard Rasmussen, som har bistået Milling Hotels gennem hele transaktionsprocessen.
”Hotel Knudsens Gaard er en markant ejendom med en stærk historisk forankring og en attraktiv placering i Odense, og opkøbet understreger Milling Hotels’ ambitioner om at styrke sin tilstedeværelse på Fyn,” siger Merete Vangsøe Simonsen.
Morten Maagaard Rasmussen tilføjer, ”Det har været en fornøjelse at bistå Milling Hotels gennem processen og bidrage til gennemførelsen af endnu en vigtig transaktion for koncernen.”
Med overtagelsen fortsætter Milling Hotels sin strategiske udvikling og styrker sin position som en af de væsentlige aktører på det danske hotelmarked.
© Copyright 2026 • Focus Advokater • CVR: 34045666