Søgning

Transaktioner

30. oktober 2026

Focus Advokater har rådgivet Montana Furniture ved købet af TAKT

Montana Furniture har købt det danske designbrand TAKT. Focus Advokater har bistået Montana Furniture i forbindelse med transaktionen, som tilfører Montanas sortiment møbler i massivt træ og styrker virksomhedens arbejde med bæredygtig produktion.

Montana TAKT Focus Advokater transaktion

Med opkøbet bliver TAKT en del af Montana Furniture under navnet TAKT by Montana. Kollektionen videreføres, herunder samarbejdet med designerne bag bl.a. Cross-serien og Turn Chair, og får nu adgang til Montanas forhandlere i både detail- og projektmarkedet verden over. Medarbejderne fra TAKT bliver i vidt omfang en del af Montana, og Henrik Lorensen, der grundlagde TAKT, får plads i Montana Furnitures bestyrelse.

Bæredygtighed som en del af værdien

TAKT er B Corp-certificeret, og produkterne er EU Ecolabel-mærkede, lavet af FSC-certificeret træ og bygget, så de kan skilles ad og repareres. Også Montana har en række miljøcertificeringer og udgiver hvert år en miljørapport, og her skal TAKTs erfaringer bidrage fremover.

Handlen illustrerer en tendens, vi ser i mange transaktioner: Certificeringer og dokumenteret miljøarbejde er ikke kun en del af brandfortællingen, men en reel del af det, køber betaler for. Med skærpede EU-krav til produkters miljøprofil og til dokumentation af miljøanprisninger bliver disse forhold et stadig vigtigere punkt i både due diligence og aftaleforhandling.

Rådgivning på vækstrejsen

Otto F. Spliid og Tine Seehausen har rådgivet Montana Furniture i forbindelse med transaktionen.

”Det har været en fornøjelse at få lov til at assistere Montana Furniture med endnu et opkøb på deres vækstrejse,” siger Otto F. Spliid.

Focus Advokater rådgiver virksomheder ved køb og salg gennem hele forløbet, fra struktur og due diligence til forhandling og gennemførelse af aftalen.

Kontakt os

I Odense, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til


    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.