Søgning

3. januar 2020

Nyt byggeri – nu obligatorisk krav om etablering af ladestandere til el-biler

Fra 10.3.2020 skal der i alle større nybyggerier etableres et antal ladestandere til elbiler eller forberedes etablering af ladestandere. Kravene følger af EU’s bygningsdirektiv, der opstiller krav til energieffektiviseringer i både eksisterende og nyt byggeri. Nu skal direktivets krav om etablering af ladestandere til elektroniske køretøjer implementeres i dansk lovgivning. Det betyder, at der stilles krav, som bygherrer og projektudviklere skal være opmærksomme på ved nybyggeri. Derudover kommer der også krav til det eksisterende byggeri. Læs mere her, hvad du som bygherre/projektudvikler skal kunne opfylde.

Ladestandere ved nyopførte ejendomme med p-plads

Ved nyopførelse af bygninger – og ved større ombygninger af eksisterende bygninger – skal der på grundlag af en ændring af byggeloven, der er trådt i kraft den 1.1.2020, fremadrettet tænkes ladestandere – eller forberedelse til etablering af ladestandere – ind i byggeriet. De endelige krav, herunder hvornår kravene senest skal være opfyldt, vil fremgå af en bekendtgørelse, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ved at udarbejde. I henhold til direktivet skal lovgivningen være klar (og gældende) senest 10.3.2020.

De krav, der herefter – som minimum – vil skulle gælde, er:

OBS opdatering 1.4.2020:
Ladestanderbekendtgørelsen trådte i kraft i marts 2020. Der er nu nærmere beskrevet, hvilke krav der stilles til klargøring til ladestandere ved nybyggeri og ved ombygning af eksisterende byggeri i Bekendtgørelse nr. 2020 181.

Ladestandere ved eksisterende ejendomme med p-plads

Ved større ombygninger af ejendomme med parkeringspladser vil der også gælde en række krav:

Bygningsdirektivet foreskriver desuden, at der skal der indføres krav om etablering af et minimum af ladestandere ved eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser uanset om der sker en større ombygning. ”Et minimum” vil sige mindst 1 ladestander. Ladestanderne skal placeres på grunden eller i nærheden af grunden og skal have en tilknytning til den pågældende bygning.

I forhold til det eksisterende byggeri stiller direktivet alene krav om, at forholdene først fysisk skal være gennemført senest 1.1.2025. Hvordan kravene udmøntes i Danmark, vil fremgå af den oven for nævnte bekendtgørelse. Det er muligt, at der bliver stillet krav til en tidligere gennemførelse af direktivets krav end 2025.


Focus Advokater bemærker

Lovændringen og den kommende bekendtgørelse stiller yderligere krav til projektering af nybyggeri og større ombygninger af eksisterende byggeri med parkeringspladser. Det kan have omkostningsmæssige konsekvenser ikke at være opmærksom på den række af krav til byggeriet, som lovgivningen opstiller.

Træk på vores ekspertise

Focus Advokater har en høj specialiseret viden og stor erfaring med rådgivning inden for ejendomsretlige forhold herunder om projektudvikling og entrepriseretlige forhold. Vi kan derfor bistå med rådgivning i alle faser af et byggeprojekt og de mange juridiske forhold, som ejendomsudviklere m.fl. skal være opmærksomme på. Kontakt vores team, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring/juridisk rådgivning.


Når bekendtgørelsen træder i kraft, vil vi naturligvis orientere yderligere. Du kan med fordel tilmelde dig vores nyhedsservice eller følge os på LinkedIn/Facebook.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til