Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Insolvens
9. april 2025
Efter udsendelsen af dokumentarserien ”Den sorte svane” bad justitsministeren Konkursrådet om at se på, hvordan der kunne sættes ind over for svindel i forbindelse med konkurs, hvor en skyldner indgiver konkursbegæring mod sig selv (egenbegæring) og får sin egen advokat udpeget til at stå for behandlingen af konkursboet. Læs mere nedenfor og se udtalelsen fra Konkursrådet her.
En kurator skal tjene kreditorernes interesser, og ikke skyldnerens.
Dokumentarserien ”Den sorte svane” viste, at de nuværende konkursretlige regler, herunder reglerne om udpegelse af kurator i konkursboet, ikke fuldstændigt forebygger, at der kan spekuleres i, at en insolvent skyldner forsøger at få udpeget en kurator, som ikke opfylder konkurslovens forudsætninger og krav om, at kurator skal sikre alle kreditorers rettigheder.
Kurator skal blandt andet sikre, at aktiverne i konkursboet sælges bedst muligt. I ”Den sorte svane” blev der vist eksempler på, at der kunne spekuleres i at få udpeget en kurator, som ville bistå skyldneren med at slippe billigst muligt i stedet for at varetage kreditorernes interesser. Dette blev ikke altid ”fanget” af andre kreditorer eller af skifteretten. Måske fordi der ikke var nogen, der var opmærksomme på problemet, eller måske fordi det ikke kunne bevises.
Praksis har vist, at en skyldner nogle gange får udpeget en kurator, som tidligere har rådgivet den pågældende i et vist omfang. Dette er i dag ikke i sig selv tilstrækkeligt til at gøre en kurator inhabil. Den retspraksis, som foreligger, viser, at der altid skal foretages en konkret vurdering af habilitetsspørgsmålet. Praksis viser også, at der skal forholdsvist meget til for at en kurator anses som inhabil, selvom den udpegede har været rådgiver for den insolvente skyldner.
Konkursrådet skulle blandt andet vurdere, hvordan de ovenfor beskrevne situationer bedst muligt kan imødegås, herunder foreslå eventuelle ændringer i lovgivningen. Nogle af ændringsforslagene kommer her:
Konkursrådets udtalelse er sendt i høring, og regeringen forventer på den baggrund at fremsætte et lovforslag til efteråret.
For alle de advokater, der reelt opfylder rollen som kurator efter konkurslovens regler, vil regelændringerne forventeligt ikke have nogen videre betydning, idet de foreslåede regler netop skal hindre, at de, der ikke følger reglerne, udpeges som kuratorer.
Dertil kommer, at regelændringerne forhåbentlig også vil give en større troværdighed til alle de kuratorer, som udfører deres arbejde helt efter lovens bestemmelser og intention.
De foreslåede supplerende regler om habilitet vil ikke ændre ikke på, at det i et vist omfang fortsat er en konkret vurdering, om en foreslået advokat kan udpeges som kurator i en given konkurssag.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte os.
Focus Advokaters afdeling for insolvensret har stor erfaring med rådgivning om insolvensretlige forhold til erhvervsvirksomheder. Afdelingens erfarne advokater optræder desuden ofte som kuratorer i såvel små som store og komplicerede konkursboer.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2025 • Focus Advokater • CVR: 34045666