Udbud
30. september 2026
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort et forslag til nye regler på udbudsområdet. Forslaget samler bl.a. de gældende udbudsdirektiver i én forordning og indeholder nye procedureregler, udbudsprocedurer, øget fokus på kvalitet i tildelingen af kontrakter, mulighed for europæisk præference samt nye regler om sikkerheds- og resiliensovervejelser.

I dag gennemføres udbudsreglerne i Danmark gennem udbudsloven, som implementerer udbudsdirektivet samt selvstændige implementeringsbekendtgørelser af koncessionsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Med forslaget samles de tre direktiver i en forordning, der vil finde direkte anvendelse i alle medlemslande uden forudgående vedtagelse af en national gennemførelseslov. Det betyder en øget grad af EU-harmonisering, og at Danmark ikke længere i samme grad selv vil kunne udforme de proceduremæssige regler for udbud. Udbudsloven vil derfor ikke kunne videreføres i sin nuværende form.
Forslaget lægger op til to nye hovedprocedurer: en åben og en dynamisk, begge med eller uden egnethedskrav og forhandling samt en innovationsprocedure.
De nugældende procedurer (offentligt udbud, begrænset udbud, udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog) erstattes af en ny åben procedure, hvor ordregiveren frit kan vælge, om der skal anvendes udvælgelseskriterier.
Innovationspartnerskaber erstattes af en innovationsprocedure, og de nugældende regler om udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse samles i et nyt kapitel om særlige procedurer og redskaber.
Ordregivere kan i dag frit vælge mellem pris, omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet som tildelingskriterium. Med forslaget lægges der op til, at tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” gøres til standardtildelingsmetoden.
Der indføres samtidig krav om, at kvalitet som hovedregel skal vægte mindst 30 %, og mindst 50 % ved arbejdskraftsintensive kontrakter. Udgangspunktet kan alene fraviges, hvis kvaliteten kan sikres på anden vis, f.eks. gennem tekniske specifikationer eller kontraktbetingelser.
Efter de nugældende regler kan rammeaftaler som udgangspunkt have en varighed på op til fire år, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, som kan begrunde en længere løbetid. Efter forsyningsvirksomhedsdirektivet er udgangspunktet en maksimal løbetid på otte år, mens koncessionsdirektivet ikke indeholder bestemmelser om løbetiden for rammeaftaler.
Det foreslås, at de forskellige regler om rammeaftalers løbetid på tværs af regelsættene erstattes af to faste løbetider. Rammeaftaler med én leverandør vil som udgangspunkt kunne indgås for en periode på op til tre år, mens rammeaftaler med flere leverandører vil kunne indgås for en periode på op til fem år.
De foreslåede løbetider vil gælde uanset, om anskaffelsen er omfattet af det nuværende udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet eller andre af de omfattede regelsæt.
Forslaget lægger op til et helt nyt regelsæt om europæisk præference, hvor ordregivere gives mulighed for
Alternativt kan ordregiveren vælge at give evalueringsmæssige fordele til sådanne tilbud.
Ved vurderingen af, om et tilbud er unormalt lavt, lægger forslaget op til, at ordregiveren fremadrettet skal vurdere tilbuddets pris og omkostninger i forhold til en række konkrete referencepunkter, herunder de øvrige indkomne tilbud, ordregiverens eget markedsprisestimat samt kontraktværdier fra tidligere sammenlignelige udbud.
Hvis tilbudsgiveren ikke på tilfredsstillende vis kan redegøre for tilbuddet, er ordregiveren forpligtet til at udelukke tilbuddet.
Forslaget lægger op til, at der indføres et nyt regelsæt om sikkerheds- og resiliensovervejelser ved offentlige udbud, hvor ordregivere skal identificere og håndtere sikkerheds- og samfundssikkerhedsrisici på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren, fra planlægning og markedsdialog til tildeling og gennemførelse af kontrakten. Der er med forslaget lagt op til, at reglerne skal gælde uanset kontraktens værdi.
Ordregiveren skal således fremadrettet, i det omfang det er muligt, i udbudsmaterialet på en klar og tilstrækkeligt detaljeret måde fastsætte passende foranstaltninger for at sikre varetagelsen af sikkerheds- og samfundssikkerhedshensyn i forbindelse med udbudsproceduren.
Sikkerhedsforanstaltningerne kan bl.a. opnås gennem kontraktens tekniske specifikationer, udvælgelses- og tildelingskriterierne eller gennem vilkår i kontraktbetingelserne.
Endelig lægger forslaget op til en fælles digital infrastruktur for offentlige udbud i hele EU. Den omfatter bl.a. en elektronisk egnethedstjeneste, der gør det muligt automatisk at dokumentere egnethed og fravær af udelukkelsesgrunde via nationale og europæiske registre.
EU-institutionerne har som politisk målsætning at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2027, og at forordningen finder anvendelse fra omkring 2030.
Europa-Kommissionens forslag kan læses på engelsk her.
Focus Advokater har specialiseret viden og stor erfaring med rådgivning om alle aspekter inden for udbudsret til såvel ordregivere som tilbudsgivere. Vi bistår med rådgivning før, under og efter gennemførelsen af udbud, så din virksomhed sikrer sig det bedst mulige grundlag for udbudsprocessen.
Du kan også få gennemført hele udbudsprocessen digitalt i overensstemmelse med de gældende krav, samt få løbende rådgivning og kvalitetssikring af jeres udbudsmateriale via udbudsportalen – FOCUS UDBUD.
Har du spørgsmål, eller har du som ordregiver eller tilbudsgiver brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte Focus Advokater.
© Copyright 2026 • Focus Advokater • CVR: 34045666