Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Insolvens
23. juni 2025
Partner og advokat Morten Elbrønd er udpeget som fast likvidator og kurator ved Skifteretten i Odense pr. 1. september 2025 og fem år frem.
Morten Elbrønd har stærke faglige kompetencer og mange års erfaring med insolvensret. Arbejdet med at varetage kreditorernes interesser under en konkursbehandling eller overtage ledelsen af et selskab under en likvidation og forestå likvidationen er på ingen måder nyt for Morten – tværtimod.
Om valget siger Morten Elbrønd:
“Jeg har i mange år haft min gang i Retten i Odense, navnlig i Skifteretten, hvor jeg bl.a. har rådgivet nødlidende selskaber eller deres kreditorer, og jeg er virkelig glad og stolt over at være udpeget som fast likvidator og kurator i netop Odense. Jeg ser frem til at løse endnu flere sager og også til at fortsætte det gode samarbejde med alle, der er tilknyttet Retten i Odense.”
Eva Berner, direktør hos Focus Advokater, siger om valget:
“I Focus Advokater er vi stolte over, at Morten har opnået valg til hvervet i Retten i Odense, og vi ved, at med Morten fast ombord, får Retten i Odense en rigtig dygtig og meget erfaren likvidator og kurator. Og samtidig et menneske, der er meget opmærksom på at behandle alle ordentligt og med respekt igennem hele processen.”
Tillykke til Morten fra alle os i Focus Advokater!
Også et stort tillykke til de seks andre advokater, der ligesom Morten Elbrønd er blevet valgt til hvervet som fast likvidator og kurator ved Skifteretten i Odense.
Morten Elbrønd er cand.jur. fra Københavns Universitet (2001) og er af Danske Insolvensadvokater certificeret insolvensadvokat. Insolvensret er da også Mortens primære arbejdsområde hos Focus Advokater. Udover at være partner og rådgiver på mange sager er Morten leder af Focus Advokaters afdeling for insolvensret.
Læs mere om Morten Elbrønd her.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2025 • Focus Advokater • CVR: 34045666