Søgning

Event

6. okt. 2026
08:30 – 17:00
The Yellow Conference room, Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M

Product Compliance Day 2026

Product Compliance Day 2026 arrangement

Fremtidens produktkrav – perspektiver og praksis

Product compliance handler ikke længere kun om at opfylde enkelte produktkrav eller sætte et CE-mærke på et produkt. Krav til produktsikkerhed, cybersikkerhed, bæredygtighed, data, dokumentation, sporbarhed og sourcing påvirker i dag hele værdikæden fra idé og produktudvikling til markedsføring, salg, drift og ansvar efter produktet er sendt på markedet.

Dagen samler virksomheder, eksperter og beslutningstagere til oplæg og diskussioner om, hvordan gældende og kommende regulatoriske krav påvirker produkter, organisationer og forretning i praksis.

Vi ser nærmere på de tendenser, der former udviklingen inden for product compliance fra globale regulatoriske bevægelser og europæiske strategier til konkrete krav og udfordringer i virksomhedernes hverdag.

Eventet afholdes i samarbejde med SDU Business School og forskere, der bidrager med den nyeste viden og samfundsmæssige perspektiver på udviklingen inden for product compliance og den stigende regulatoriske kompleksitet.

Programmet består udover oplæg af paneldiskussioner mellem praktikere fra industrien og juridiske rådgivere med erfaring fra området.

Formålet er at dele konkrete erfaringer, dilemmaer og løsninger på inspirerende vis.

Program og oplægsholdere

1. Velkomst og introduktion

Dagen indledes af Focus Advokater, som byder velkommen og introducerer dagens temaer og perspektiver. Vi giver et overblik over de væsentligste reguleringstendenser, herunder den aktuelle reform af reglerne om produktkrav og produktansvar.

2. Hvorfor product compliance er blevet et strategisk spørgsmål

Vi giver et samfunds- og geopolitisk perspektiv på, hvorfor product compliance er blevet et centralt emne for moderne virksomheder, og hvorfor udviklingen rækker langt ud over jura og tekniske krav.

Nye krav til sikkerhed, cybersikkerhed, bæredygtighed og dokumentation ændrer grundlæggende måden, virksomheder udvikler og bringer produkter på markedet. Samtidig stiller forbrugere og slutbrugere stadig større krav til bl.a. produktsikkerhed.

Vi diskuterer, hvorfor product compliance i stigende grad er blevet et strategisk ledelsesområde, og hvordan kravene påvirker produktudvikling, organisation, værdikæder og konkurrenceevne.

3. Cybersikkerhed i produkter = License to Operate

Cybersikkerhed er ikke længere et konkurrenceparameter, men i stigende grad en forudsætning for at kunne udvikle, markedsføre og sælge produkter på det europæiske marked. Flere nye og eksisterende regelsæt stiller direkte eller indirekte krav til produkters cybersikkerhed, og virksomheder skal derfor tænke cybersikkerhed ind allerede fra produktudviklingen.

Vi giver et overblik over de vigtigste regler og diskuterer, hvordan virksomheder omsætter kravene til konkrete processer og løsninger i praksis med særligt udgangspunkt i Cyber Resilience Act, som forventes at få en central betydning for fremtidens product compliance.

4. Product compliance starter allerede i produktudviklingen – Fremtidens bæredygtige produktkrav

Mange compliance-udfordringer opstår tidligt i værdikæden længe før produktet rammer markedet.

Vi ser på, hvordan virksomheder arbejder med product compliance allerede i design-, udviklings- og beslutningsfasen, herunder hvordan krav til sikkerhed (både fysisk og cybersikkerhed) og dokumentation integreres i produktudviklingen. Vi vil også drøfte EcoDesign og Digital Product Passport, der forventes at få stor betydning for virksomheder de kommende år. Kravene handler ikke kun om dokumentation, men også om hvordan produkter designes, produceres, repareres og spores gennem hele deres livscyklus.

5. Product sourcing og leverandørstyring – Compliance starter hos leverandøren

Virksomheders ansvar for product compliance begynder ofte længe før et produkt produceres eller bringes på markedet. Uden effektiv leverandørstyring risikerer virksomheder at stå med ansvaret, hvis produkter, komponenter og dokumentation ikke lever op til gældende krav gennem hele forsyningskæden.

Vi diskuterer, hvordan virksomheder kan styrke den upstream-kontrol, der reducerer risici, skaber større transparens og danner grundlag for en mere robust product compliance-strategi.

6. Dokumentation, ansvar og organisering

Når produkter markedsføres og sælges, opstår der ofte spørgsmål om ansvar, dokumentation og fortolkning af reglerne.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at virksomheders ansvar ikke ophører, når produktet er sendt på markedet. Tværtimod stiller både gældende og kommende regler stigende krav til virksomhederne gennem hele produktets levetid.

Vi behandler de udfordringer virksomheder møder i praksis og diskuterer de praktiske og juridiske gråzoner, virksomheder møder i hverdagen, og hvordan man arbejder strategisk med product compliance på tværs af organisationen.

7. Fremtiden – Hvad bliver det næste?

Dagen afsluttes med en perspektiverende diskussion om fremtidens product compliance.

Hvordan udvikler reguleringen sig? Hvilke krav er virksomheder endnu ikke forberedt på? Og hvilke teknologiske, geopolitiske og samfundsmæssige udviklinger vil forme næste generation af produktkrav? Vi ser på det europæiske perspektiv, herunder ambitionen om et sikkert Europa, den grønne omstilling og de drivkræfter, der vil sætte retningen for fremtidens produktregulering.

Her samles alle dagens oplægsholdere til en afsluttende debat om retningen, og hvordan product compliance bliver et strategisk ledelsesområde på tværs af organisationen.

8. Netværk

Dagen afsluttes med netværk og forfriskninger samt mulighed for videre dialog mellem deltagere, virksomheder og eksperter.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet. Tider og oplægsholdere TBA.

Tid og sted

Tirsdag den 6. oktober kl. 08:30 – 17:00 i The Yellow Conference room, Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i Product Compliance Day. Du tilmelder dig via tilmeldingsbjælken nedenfor.

Kontakt os

I Odense, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til


    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

    Product Compliance Day 2026
    Tilmeld arrangement