Kritisk vej i byggeri – hvad er det og hvordan håndteres det i forhold til tidsfristforlængelser?

Der opstår desværre forsinkelse i rigtig mange byggesager. Årsagerne hertil kan være mange, og kan skyldes enten entreprenøren eller bygherren, eller begge.

Hos Focus Advokater oplever vi derfor også mange sager om tidsfristforlængelse og de dertil beslægtede konsekvenser i form af krav om dagbod/erstatning fra bygherre eller krav om erstatning for forlænget byggetid for entreprenøren.

I denne artikel vil vi gøre dig klogere på, hvad ”den kritiske vej” har af betydning for vurderingen af om et krav om tidsfristforlængelse er berettiget.

I artiklen forudsættes det, at AB 18 – uden ændringer – er vedtaget mellem parterne.

Kritisk vej

Begrebet ”kritisk vej” er i den juridiske teori typisk betegnet som en indbyrdes afhængighed mellem flere forskellige aktiviteter. Når én efterfølgende aktivitet er afhængig af en forudgående aktivitet, og som følge heraf ikke kan sættes i gang, førend en forudgående er udført, siges det, at den forudgående aktivitet ligger på “kritisk vej” for den efterfølgende aktivitet.

Begrebet ”kritisk vej” opstilles typisk i voldgiftspraksis som en forudsætning for, at entreprenøren kan få tidsfristforlængelse (og dermed også erstatning for den forlængede byggeperiode). Der skal altså være en årsagssammenhæng mellem de indtrådte begivenheder og selve forsinkelsen af byggeriet, før man kan have ret til tidsfristforlængelse.

Der kan imidlertid også tænkeligt være scenarier, hvor en forsinkelse ikke er på en kritisk vej, men hvor en entreprenør alligevel kan få tidsfristforlængelse. Dette kunne fx være tilfældet, hvis entreprenøren havde forudsat en anden rækkefølge i arbejderne, end hvad der måtte betegnes som den kritiske vej, fordi den kritiske vej medførte en fordyrelse, eller at der fx var bygherreleverancer, som entreprenøren skulle tage højde for.

Ved bedømmelsen af kravet på tidsfristforlængelse er det derfor nødvendigt at se nærmere på den aktivitetsrækkefølge, som parterne har aftalt (den aftalte hovedtidsplan) og den udfyldning af hovedtidsplanen (arbejdstidsplanen), som entreprenøren har foretaget.

Kan aktiviteterne fx omlægges uden større forstyrrelser, vil den forsinkede begivenhed ikke give anledning til et berettiget krav om tidsfristforlængelse.

En tømrer, der ikke kan lægge gulv i et hus, fordi betonen er ved at tørre, har fx krav på tidsfristforlængelse. Forholder det sig imidlertid sådan, at der til arbejderne er tilknyttet opførelse af en carport, et udhus, et skur eller lignende, vil tømreren kunne gå i gang med denne opgave, mens betonen tørrer. Omlægningen af aktiviteterne i arbejdsplanen medfører således, at forsinkelsen med udtørringen af betonen ikke var kritisk. Kan man tidsmæssigt planlægge sig ud af ”forhindringen”, vil der ikke være sammenhæng imellem det forhindrende forhold og det, at der faktisk opstår forsinkelse.

Det er vigtigt at huske, at den kritiske vej i byggeriet er dynamisk og hele tiden kan ændre sig. Hvad der måske tidligere var kritisk vej, er det måske ikke på et senere tidspunkt i byggeprocessen, fordi det er muligt at udføre andre arbejder. Det er derfor vigtigt hele tiden at se kritisk på spørgsmålet om tidsfristforlængelse, når det konkrete forhold opstår.

Bevisbyrde og reklamation

Det er entreprenøren, som har bevisbyrden for, at der er en sammenhæng mellem den faktisk indtrådte forsinkelse og den påberåbte årsag hertil, og at entreprenøren således er berettiget til tidsfristforlængelse.

Denne bevisbyrde er utvivlsomt nemmere at løfte, hvis entreprenøren har udarbejdet en arbejdstidsplan, men det kan også lade sig gøre, selvom en sådan ikke måtte være udarbejdet. En opdateret arbejdstidsplan gør imidlertid, at entreprenøren nemmere kan dokumentere, at en omdisponering af arbejderne ikke er mulig.

I forhold til reklamation over tidsfristforlængende forhold bemærker vi, at begæringer om tidsfristforlængelser altid skal ske ”snarest muligt” jf. også AB 18 § 39, stk. 4, og af bevismæssige årsager altid på skrift. Det er derfor vigtigt, at når man som entreprenør ser ind i en forsinkelse, så meddeles denne straks skriftligt til bygherren.

Focus Advokater anbefaler

Som anført, er det entreprenøren, der har bevisbyrden for, at den påberåbte omstændighed har medført en forsinkelse af arbejdet, der ikke kunne undgås. Hvis entreprenøren ikke er i stand til at løfte denne bevisbyrde, medfører dette, at forsinkelsen er ansvarspådragende for entreprenøren.

For at undgå tvister om forsinkelse er det af afgørende betydning, at hovedtidsplanen og arbejdstidsplanen udtrykkeligt og klart tager højde for den kritiske vej i byggeprocessen. Hvis man som entreprenør erfarer, at en hovedtidsplan ikke tager højde for dette, bør det påtales hurtigst muligt således at der kan tages højde for det.

Har du spørgsmål til artiklens emne eller brug for rådgivning eller hjælp til dine entreprisekontrakter, så tag endelig fat i vores team for entrepriseret.