Søgning

Commercial og Kontrakter

16. december 2023

Moeskjaer ApS opnår fordelagtigt forlig med rådgivning fra Focus Advokater

Moeskjaer ApS opnår fordelagtigt forlig med rådgivning fra Focus Advokater

Moeskjaer ApS, der opbygger og installerer fryserum for hoteller, restauranter, slagterier med mere, i hele Danmark, har netop forligt en retssag med en – nu tidligere – udenlandsk leverandør af bl.a. paneler til fryserum. Det opnåede forlig er meget fordelagtigt, og sagens udfald er særligt vigtigt for Moeskjaer ApS.

Kort om sagen

Retssagen udspringer af, at Moeskjaer gennem længere tid har oplevet dalende kvalitet fra en udenlandsk leverandør på et stort antal leverancer. Som en konsekvens heraf, nægtede Moeskjaer at betale for leverancerne. Det medførte, at leverandøren stævnede Moeskjaer i udlandet med påstand om betaling af det fulde fakturabeløb samt godtgørelse og renter. Moeskjaer har gennem hele forløbet sørget for, at kunderne intet eller så lidt som muligt har mærket til leverandørens dalende kvalitet. Eksempelvis har Moeskjaer for egen regning udbedret mangler som følge af panelernes dalende kvalitet.


Fordelagtigt forlig

Forliget indebærer, at leverandøren fraskriver sig retten til betaling af et meget stort beløb. Moeskjaer betaler dermed et markant mindre beløb end krævet af leverandøren.

Da Moeskjaer blev stævnet i udlandet, og da sagen både var essentiel for Moeskjaer og indebar en markant stor mængde datamateriale fordelt over et stort antal ordrer, var det vigtigt for indehaver og direktør Christian Moeskjær at være repræsenteret af en advokat med international en profil og erfaring med store og komplekse sager. Derfor faldt valget på Focus Advokater og Jesper Kruse Markvart. Christian Moeskjær udtaler herom: ”Jespers internationale erfaring og netværk har helt sikkert gjort en stor forskel i denne sag. Det har givet os mulighed for at få et hurtigt overblik over de nationale særregler og de muligheder og risici, der følger med at blive sagsøgt i det pågældende land. Derudover har Jesper fra starten været meget opmærksom på at løse sagen så omkostningseffektivt som muligt uden nogensinde at miste overblikket over sagens store omfang og vigtighed for Moeskjaer. Jeg er meget tilfreds med Jesper og resultatet.

For Focus Advokater og Jesper Kruse Markvart har sagen fra starten været præget af det internationale aspekt og forskellen mellem det danske og det udenlandske retssystem. Udover at indeholde et stort datamateriale har sagen krævet en række taktiske og strategiske overvejelser. Blandt andet om retssagen i udlandet skulle omhandle rette værneting; om sagen skulle ’hjem’ til Danmark; eller alternativt få den udenlandske domstol til at anvende dansk ret. Derudover har Focus Advokater forhandlet forligsaftalen med den udenlandske leverandør. Jesper Kruse Markvart udtaler: ”Det har for Christian Moeskjær har gennem hele sagsforløbet været vigtigt, at leverandøren ikke skulle slippe godt fra at levere dårlig kvalitet. Den udenlandske leverandør har formentlig troet, at Moeskjaer ikke ville kunne stille noget op, hvis man sagsøgte Moeskjaer i udlandet. Det viste sig at være en fejl fra leverandørens side, og da vi først havde igangsat retssagens indledende aspekter om at få sagen ’hjem’ til Danmark, lykkedes det relativt hurtigt at opnå et, for Moeskjaer, meget fordelagtigt forlig.”

Christian Moeskjær uddyber: ”Sagen her viser, hvor vigtigt det er med den rigtige rådgivning fra starten – det har vi i den grad fået fra Focus Advokater og Jesper Kruse Markvart. Nu glæder vi os til at bruge vores energi på at skabe gode løsninger til vores kunder.”

Kvaliteten er og skal være i orden

For Moeskjaer er sagens udfald særlig vigtig, da sagens forløb og udfald viser, at Moeskjaer ikke går på kompromis med kvaliteten, og at Moeskjaer ikke lader leverandører slippe afsted med at levere halvfærdige eller dårlige produkter. Moeskjaer leverer fortsat fryserum mm. af absolut højeste kvalitet. 

Forliget blev indgået i forsommeren 2019 men er først nu bekræftet af den udenlandske domstol.  

For yderligere information eller spørgsmål kontakt advokat Jesper Kruse Markvart.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til