Den Europæiske Patentdomstol (UPC) – kompetence og betydning

Den Europæiske Patentdomstol, som har været lang tid undervejs, forventes nu at træde i funktion den 1.6.2023. Hvilken kompetence får Den Europæiske Patentdomstol egentlig, og hvilken betydning har den for virksomhederne i Danmark? Det ser vi nærmere på i indlægget her.

Tilbage i 2014 gik danskerne til folkeafstemning for at stemme om tilslutning til en fælles EU-patent domstol. Ved afstemningen stemte 62,5 % af vælgerne “ja” til tilslutning, mens 37,5 % stemte “nej”. Spørgsmål for mange virksomheder er derfor nu, 8 år efter folkeafstemningen, hvad det rent faktisk var, vi tilsluttede os for tilbage i 2014 – og hvorfor har det varet 8 år, før domstolen kan træde i funktion?

Fælles EU-patent domstol

Danmark stemte i 2014 ”ja” til at tilslutte sig en fælles EU-patent domstol, som kan træffe afgørelser om krænkelser eller ugyldigkendelser af et europæisk patent. De afgørelser, som bliver truffet af Den Europæiske Patentdomstol (UPC), vil være gældende med det samme i alle de medvirkende medlemslande.

Det var planen, at UPC skulle være trådt i funktion tilbage i 2017. Den plan blev udskudt primært grundet to forhold. For det første skyldes udskydelsen Brexit, idet der var blevet udpeget tre byer, hvor de centrale afdelinger af UCP skulle placeres, og iblandt de udpegede byer var London. Antallet af centrale afdelinger er nu reduceret og placeres i hhv. Paris og München. Den anden årsag til forsinkelsen var to forfatningsretssager i Tyskland. De to retssager omhandlede den nationale ratificeringsproces, dvs. at det skulle afklares, hvorvidt ratificeringen var i strid med den tyske grundlov. Den tyske forfatningsdomstol afviste dog de to begæringer den 9.6.2021, hvorfor Tyskland nu har fået tilladelse til at fortsætte ratificeringsprocessen.

UPC har oplyst, at de har udarbejdet en implementeringskøreplan, samt at de i første omgang ville åbne dørene den 1.4.2023 og være klar til at modtage sager fra denne dato. Starten for UPC er nu blevet udsat i yderligere to måneder, således at de først slår dørene op den 1.6.2023. Udsættelsen skyldes, at mange medlemslande har behov for supplerende tid, så de kan nå at implementere det høje sikkerhedsniveau, der kræves for at få adgang til det sagsbehandlingssystem, der anvendes ved UPC.

Enhedspatent

Samtidig med indførslen af UPC bliver vi ligeledes præsenteret for enhedspatentet. Enhedspatentet vil blive udstedt af Den Europæiske Patentorganisation (EPO), og patentet vil dække alle de medvirkende medlemslande. Forskellen på de nuværende europæiske patenter og enhedspatentet er desuden, at de europæiske patenter, der er godkendte i flere forskellige europæiske lande, skal håndhæves i hvert enkelt medlemsland, hvorimod enhedspatentet kun skal håndhæves ved UPC, dvs. at UPC får jurisdiktion over alle enhedspatenter.

UPC´s kompetence og betydning

UPC og dens afdelinger skal derfor fra den 1.6.2023 behandle tvister vedrørende patenter udstedt af Den Europæiske Patentorganisation (EPO) – altså europæiske patenter– ikke nationale patenter. Sager, der omhandler nationale patenter, skal forsat behandles af de nationale domstole i de enkelte medlemslande.

UPC får dermed kompetence til at træffe afgørelser om krænkelser eller ugyldigkendelser af et patent. Endvidere får domstolen en meget vidtgående kompetence til at træffe beslutninger vedrørende foreløbige afgørelser som bl.a. midlertidige forbud, beslaglæggelse af midler og lignende. De afgørelser, som bliver truffet af UPC, vil være gældende med det samme i alle de medvirkende medlemslande.

Derudover vil overdragelsen af kompetencen til UPC bevirke store ændringer i forbindelse med både forberedelsen af samt omfanget af krænkelsessager. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med krænkelsessager er underlagt ganske korte tidsfrister. Det forventes, at en krænkelsessag kan blive færdigbehandlet i løbet af 1 år. Disse knappe tidsfrister medfører, at virksomheder eller patentindehavere har forholdsvis kort tid til at forberede et forsvar, hvis de skulle blive sagsøgt for patentkrænkelse. Desuden vil muligheden for godkendelse af et europæisk patent – som har virkning i alle de medvirkende lande – have den effekt, at der fremadrettet vil være flere patentrettigheder, hvorfor det forventes, at antallet af virksomheder eller patentindehavere, som vil blive sagsøgt, vil tiltage.

Overgangsperiode med mulighed for ”opt-out”

Det er muligt i en overgangsperiode på syv år efter aftalen om en fælles patentdomstols ikrafttræden at tage et europæisk patent ud af UPC-ordningen. Dvs. at det er muligt at anlægge søgsmål om krænkelse eller ugyldigkendelser af et europæisk patent ved nationale domstole eller andre kompetente nationale myndigheder i henhold til aftalens art. 83. Dette kaldes ”opting out”.

Virksomhederne eller patentindehaverne bør derfor overveje, om de ønsker at benytte UPC, eller om de med fordel kan gøre brug af ”opt-out” muligheden. Virksomheder eller patentindehavere bør ligeledes være opmærksomme på, at det ikke er muligt at konvertere et europæisk patent til et enhedspatent. Et europæisk patent vil dog automatisk blive overført, hvis ”opt out” muligheden ikke anvendes, og dermed blive underlagt UPC som den dømmende myndighed.

Ønsker en virksomhed at anvende ovennævnte ”opt out”-mulighed, skal der indgives en ansøgning om fravalg via UPC´s hjemmeside. Funktionen er endnu ikke tilgængelig, men det forventes at være muligt at indsende ansøgning om fravalg ca. 3 måneder, før domstolen går i funktion.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Hos Focus Advokater rådgiver vi om alle relevante forhold inden for immaterialretten; både om de juridiske aspekter inden for patenter, brugsmodeller, design, varemærker og ophavsret, men også om strategiske overvejelser. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, eller hvis du har konkrete spørgsmål. Så har du spørgsmål til UPC, eller vil du gerne vide mere, hvad det betyder for din virksomheds patenter, så kontakt vores IPR-team her. Vi vil meget gerne hjælpe dig.