Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager

Landsskatteretten har i en ny afgørelse anset en konsulent med eget CVR-nr., momsregistrering, erhvervsforsikring og ikke ubetydelige omkostninger for lønmodtager i relation til én konkret kunde. Afgørelsen er skatteretlig, men den er også en væsentlig påmindelse til virksomheder, der anvender ”solo selvstændige”, freelancere eller ledelseskonsulenter i langvarige samarbejdsrelationer.

Sagen kort

Den konkrete sag vedrørte en konsulent, der siden 2010 havde drevet enkeltmandsvirksomhed inden for international handel, shipping og logistik. Virksomheden havde over årene haft mindst 17 kunder, men i indkomståret 2021 havde konsulenten alene én hvervgiver: en belgisk logistikvirksomhed. Samarbejdet var reguleret af en tidsubegrænset konsulentaftale, og der blev faktureret én gang om måneden men udgangspunkt i en ”dagspris” på 630 EUR ekskl. moms.

Landsskatteretten fandt, at indkomsten fra denne kunde ikke var indkomst oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men lønindkomst. Konsekvensen var blandt andet, at de selvangivne driftsudgifter på 383.660 kr. ikke blev anerkendt som virksomhedsudgifter, at fradraget for rejseudgifter og dobbelt husførelse blev begrænset til 29.300 kr. for 2021, og at opsparet overskud i virksomhedsordningen på 183.754 kr. blev beskattet som personlig indkomst.

Hvad lagde Landsskatteretten vægt på

I den konkrete sag tillagde Landsskatteretten særligt vægt, at konsulenten i den relevante periode alene havde én kunde, at der blev leveret løbende ydelser under et fast samarbejde, og at der blev faktureret kontinuerligt hver måned for 18 til 19 arbejdsdage.

Retten fremhævede også, at honoraret havde karakter af at være kontinuerligt, og at samarbejdet i praksis gav kunden mulighed for at påvirke arbejdets omfang, tilrettelæggelse og udførelse. Det talte også imod selvstændig status, at klageren personligt var central for opgavens udførelse, og at det ikke blev anset for godtgjort, at han stod uden en vis instruktionsbeføjelse fra kunden. At kontrakten formelt beskrev samarbejdet som et eksternt konsulentforhold med autonomi, ændrede ikke vurderingen, fordi retten lagde vægt på de faktiske forhold frem for alene ordlyden.

Omvendt var der flere forhold, som isoleret set kunne tale for selvstændig virksomhed: virksomheden var etableret længe før det konkrete engagement, den var momsregistreret, konsulenten stillede selv telefon og computer til rådighed, og der var tegnet erhvervsforsikring. Hertil kom en vis kontraktuel risiko, herunder mulighed for bod svarende til seks måneders honorar ved ophør uden varsel. Disse forhold kunne imidlertid ikke opveje, at samarbejdet samlet set fremstod som et løbende arbejdsforhold.

Et centralt punkt i afgørelsen var desuden, at de betydelige omkostninger i alt kr. 388.460 i det væsentlige bestod af rejse-, opholds- og lokaleomkostninger i Belgien. Landsskatteretten anså disse udgifter som naturligt forbundne med arbejdets geografiske placering og dermed sammenlignelige med udgifter, som en lønmodtager også ville kunne have ved arbejde på et midlertidigt tjenestested i udlandet. Udgifterne blev derfor ikke anset som udtryk for den type reel driftsmæssig risiko, der normalt kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgørelsens konsekvenser for jer som virksomhed

Afgørelsen angår den skattemæssige kvalifikation af indkomsten og tager ikke direkte stilling til medarbejderens ansættelsesretlige status Afgørelsen illustrerer imidlertid, hvor lidt der i realiteten skal til, før en ekstern konsulent skatteretligt kan anses for en ”ansat” Risikoen øges således i takt med samarbejdets omfang og længde, alene én bestemt konsulent som arbejder som en integreret del af organisation og vedlægges ”tid”.

Afgørelsen bekræfter samtidig, at et CVR-nummer, momsregistrering og fakturering ikke i sig selv løser klassifikationsspørgsmålet. Det samme gælder standardbestemmelser i kontrakten om autonomi, uafhængighed eller manglende instruktionsbeføjelse. Hvis den faktiske samarbejdsrelation peger i en anden retning, vil myndighederne og domstolene kunne se bort fra den formelle etiket.

Den skatteretlige konsekvens af en omkvalificering fra selvstændig konsulent til lønmodtager kan potentielt være krav som følge af manglende afregning af kildeskat og AM-bidrag, Manglende momsfradrag for konsulentudgiften samt eventuelt bøder for manglende indeholdelse af kildeskat.

Den ansættelsesretlige konsekvens af en omkvalificering fra selvstændig til ”lønmodtager/ansat” kan potentielt være krav vedrørende opsigelsesvarsel, ferie, Fuld løn under sygdom, Fratrædelsesgodtgørelser.

Der er ikke en én til én sammenhæng mellem den skatteretlige og ansættelsesretlige kvalifikation men praksis viser at den skatteretlige kvalifikation i visse tilfælde kan have en afsmittende effekt på den ansættelsesretlige kvalifikation.

Hvad bør I som virksomhed gøre

Såfremt I som virksomhed, anvender eksterne konsulenter, bør I for det første gennemgå, om samarbejdet reelt er projekt- og leverancebaseret, eller om det i praksis har udviklet sig til en løbende funktion i virksomheden. Jo tættere konsulenten er på den daglige drift, ledelse og rapportering, desto vanskeligere bliver det at opretholde en sondring til et almindeligt ansættelsesforhold.

For det andet bør aftalegrundlaget og den faktiske drift hænge sammen. Hvis kontrakten taler om fuld autonomi, men samarbejdet i hverdagen er præget af faste arbejdsmønstre, rapportering, performancevurderinger, bonusordninger og bred eksklusivitet, svækkes den samlede argumentation for selvstændighed.

For det tredje bør virksomheder være opmærksomme på, at økonomisk risiko skal være reel og ikke kun formel. Egne telefoner, computer, rejseudgifter og opholdsomkostninger er ikke nødvendigvis nok, hvis omkostningerne efter deres karakter ligner almindelige merudgifter ved arbejdets udførelse. Der bør derfor ses på, om leverandøren reelt driver virksomhed for egen regning og risiko, eller blot bærer nogle udgifter, som også en lønmodtager kunne have haft.

Endelig bør der foretages en samlet juridisk vurdering, før længerevarende enmandskonsulentforhold etableres eller forlænges. Det gælder særligt, hvor I som virksomhed er er eneste kunde, hvor samarbejdet løber over længere tid og hvor der reelt afregnes efter medgået tid.

Focus Advokater bemærker

Afgørelsen bør ikke læses som et generelt opgør med brugen af eksterne konsulenter. Mange rådgivere og specialister driver fortsat reel selvstændig virksomhed, også selv om de i perioder arbejder intensivt for én kunde. Men afgørelsen viser, at risikoen stiger væsentligt, når samarbejdet får karakter af løbende personlig arbejdsydelse, og når den påståede selvstændige risiko i praksis hovedsageligt består af rejse- og opholdsudgifter.

For virksomheder er læringen derfor, at gråzonen mellem konsulent og ansatte skal håndteres aktivt. Det kræver mere end en velskrevet kontrakt. Det kræver, at samarbejdet i både struktur, styring og økonomi faktisk fremstår som et leverandørforhold.

Træk på vores ekspertise

Focus Advokaters team for ansættelsesret rådgiver om brugen af konsulenter, freelancere og øvrige eksterne ressourcer, herunder i grænsefeltet mellem kontraktforhold, skatteretlig kvalifikation og ansættelsesretlige risici. Har I behov for en gennemgang af eksisterende konsulentaftaler eller et nyt set up, anbefaler vi, at vurderingen foretages, før samarbejdet får en form, som kan være vanskelig at ændre efterfølgende.