Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Bolig- og erhvervslejeret
25. februar 2020
En række af Folketingets partier har den 30. januar 2020 indgået forlig, om gennemførelsen af det – i stor stil medieeksponerede og omdiskuterede – ”Blackstone-indgreb”. Indgrebet skal begrænse muligheden for at anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2, til at hæve huslejen i gennemgribende moderniserede private udlejningsboliger i ejendomme med 7 eller flere beboelseslejligheder (pr. 1. januar 1995). Nyt lovforslag fastslår, hvordan ændringerne skal udmøntes. Det kan du læse mere om i indlægget her.
Den politiske forligsaftale indeholdt en række initiativer, der skulle udmøntes i lov. Det er blevet til tre lovforslag, der indeholder forslag til ændringer af boligreguleringslovens og andelsboligforeningsloven. Opdelingen i tre lovforslag udspringer af hovedpunkterne fra forligsaftalen, og opdelingen er alene politisk motiveret, da Regeringen vil sikre bredest mulig opbakning til forslagene:
Boligreguleringslovens § 5 ændres, således at stk. 2 alene finder anvendelse
Minimumskravet til energimærkning hæves således fra minimum D (gældende siden 2014) til minimum C på det tidspunkt, hvor et lejemål skal udlejes efter § 5, stk. 2. Allerede udlejede lejemål er ikke omfattet af de øgede krav. Hvis ejendommen i dag har energimærkning F eller lavere, kan man ved at hæve energimærkningen f.eks. fra G til E eller F til D ligeledes opfylde kravene. OBS: Det i dag gældende alternative krav om, at udlejeren kan benytte boligreguleringslovens § 5, stk. 2, hvis der er udført rene energiforbedringer for 430 kr. pr. m² (2020-niveau) bliver ophævet.
I dette lovforslag er også indeholdt en ændring af andelsboligforeningsloven § 5. Det foreslås,
Værdiansættelsen af andelsboliger gøres derved – forudsætningsvist – uafhængig af ændringen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2.En ny valuarvurdering udarbejdet efter den 1. juli 2020 vil skulle tage hensyn til bl.a. de lejefastsættelsesregler, der gælder på tidspunktet for udarbejdelse. Der vil derfor i en ny valuarvurdering skulle indregnes det værdifald, der måtte være som følge af indgrebet i boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Dette lovforslag indeholder en ny bestemmelse om, at § 5, stk. 2 finder alene anvendelse,
Indførelsen af en karensperiode indebærer en tidsmæssig begrænsning af muligheden for at fastsætte lejen til det lejedes værdi efter § 5, stk. 2. En udlejer får først adgang til at udleje nye lejemål efter bestemmelsen, når udlejer har ejet eller rådet over lejemålet i en periode på 5 år.
Undtagelser til karensperioden
Der er en et par undtagelser til karensperioden:
Det sidste lovforslag er måske overset i debatten. Men der er tale om en længere række af ændringer af lejeloven og boligreguleringsloven, der også får konsekvenser for udlejere og lejere, f.eks.
Lovforslag er sendt i høring og er således ikke endeligt. Det skal i løbet af foråret igennem lovgivningsprocessen i Folketinget.
Lovændringerne skal i henhold til forslaget træde i kraft 1. juli 2020. For lejemål, der er gennemgribende forbedret efter § 5, stk. 2, og udlejet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udlejeren vil for disse lejemåls vedkommende fortsat kunne foretage udlejning efter § 5, stk. 2, uden at opfylde de ændrede krav.
Læs i øvrigt mere om boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i vores tidligere nyhedsbrev her.
OBS opdatering den 1.4.2020:
Høringsfasen er nu overstået, og forslaget afventer behandling i Folketinget. Det er uvist, om det sker inden sommerferien – og dermed om lovændringerne træder i kraft 1.7.2020.
Vil du vide mere om boligreguleringslovens § 5, stk. 2 og lovforslagets indhold og de mulige konsekvenser for udlejere og ejendomsinvestorer, kan du kontakte videnadvokat Jakob Juul-Sandberg, som bl.a. har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Det lejedes værdi”, der i 2018 er kommet i 4. udgave. Afhandlingen indeholder bl.a. et selvstændigt kapitel om boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2024 • Focus Advokater • CVR: 34045666