Søgning

Byggeri- og entreprise

10. februar 2023

Reglerne for vinterforanstaltninger i entrepriseforhold med AB 18

Vinterperioden medfører som regel en række udfordringer i forbindelse med udførelsen af en række byggerier. Vejret (og her tænkes ikke alene på snevejr, som efterhånden er en sjældenhed i Danmark) kan gøre det nødvendigt at udføre midlertidige arbejder og træffe foranstaltninger for dels at kunne udføre entreprisen, dels at beskytte det allerede udførte arbejde.

I det nye AB-system – AB 18 – er der indsat en bestemmelse, hvorefter entreprenøren skal udføre de såkaldte ”årstidsbestemte” vinterforanstaltninger i perioden fra 1. november til 31. marts, mens de ”vejrligsbestemte” vinterforanstaltninger kan kræves betalt som ekstraarbejder. Bestemmelsen er dog en videreførelse af de kendte principper fra den såkaldte ”Vinterbekendtgørelse”.

Vi vil i det følgende skitsere de overordnede regler omkring vinterforanstaltninger. I vores gennemgang forudsætter vi, at der er tale om et entrepriseforhold, hvor AB 18 gyldigt er vedtaget mellem parterne.


Hvad er årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger?

Det følger af AB 18 § 5, stk. 4, at de årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal anses for indeholdt i entreprenørens tilbud, medmindre de årstidsbestemte vinterforanstaltninger er fælles for flere entrepriser. Videre følger det, at vejrligsbestemte vinterforanstaltninger kan kræves betalt af bygherren som ekstraarbejder. Entreprenøren kan dermed ikke kræve betaling for vinterforanstaltninger, der er at betegne som årstidsbestemte.

Årstidsbestemte vinterforanstaltninger er ydelser, der typisk er nødvendige for at holde gang i arbejdet igennem vinterperioden. Dette kan eksempelvis være afledning af overfladevand fra udgravninger, orienterings- og arbejdsbelysning, frostsikring af vandinstallationer og læskærme. Det kendetegner de årstidsbestemte vinterforanstaltninger, at der er tale om foranstaltninger, som er forventelige i vinterperioden uanset vejret i den pågældende vinter.

Omvendt udgør de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger de vinterydelser, der med hensyn til omfang og indhold ikke nærmere kan forudses fra vinter til vinter. Der er altså tale om vinterydelser, der kun iværksættes, hvis det er nødvendigt på grund af vejret i den pågældende vinter. Dette kan eksempelvis være snerydning, grusning, afisning, beskyttelse af materialer mod frost, fjernelse af is, rim og vand.

Hvorfor har vi reglerne om vinterforanstaltninger?

Reglerne om vinterforanstaltninger bidrager for det første til at sikre, at byggeriet færdiggøres til tiden og som aftalt, idet entreprenøren i udgangspunktet har pligt til at holde arbejdet i gang i vinterperioden på samme vis som i øvrige årstider. I udgangspunktet er entreprenøren derfor også forpligtet til at udføre bestemte vinterforanstaltninger, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet.

Samtidig har reglerne den afgørende funktion, at de tager stilling til hvem, der skal bære omkostningerne for bestemte vinterforanstaltninger. Dette giver sikkerhed for både bygherren og entreprenøren. Entreprenøren skal alene bære omkostningerne til forventelige vinterforanstaltninger og har derved også mulighed for at tage højde for dette i sit tilbud. Tilsvarende har bygherren sikkerhed for, at han alene kan pålægges at bære omkostningerne til ekstraordinære vinterforanstaltninger (de såkaldt ”vejrligsbestemte”).

Hvornår og hvordan opnår entreprenøren ret til betaling for vinterforanstaltninger?

I teorien kan sondringen mellem årstidsbestemt og vejrligsbestemt vinterforanstaltning virke simpel. I praksis ses dog situationer, hvor det på grund af de faktiske forhold er mere vanskeligt at afgrænse, om der er tale om en årstidsbestemt eller en vejrligsbestemt vinterforanstaltning.

Vinterforanstaltningerne er eksempelvis særligt relevante i januar 2023, hvor Danmark har oplevet en meget stor mængde regn, som unægtelig har givet anledning til vinterforanstaltninger. De igangværende klimaforandringer gør, at det må anses som sandsynligt, at der i fremtiden vil komme endnu flere krav om betaling for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. 


Fortolkning og beviskrav

Som bidrag til vurderingen af hvorvidt der er tale om en årstidsbestemt eller vejrligsbestemt vinterforanstaltning, kan man med fordel se nærmere på bekendtgørelse nr. 477 af 18.5.2011 (også kaldet ”Vinterbekendtgørelsen”), hvor der i bilag 1 er oplistet en række vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

I tillæg hertil findes en endnu mere udførlig afgrænsning i vejledningen til Vinterbekendtgørelsen (vejledning nr. 9458 af 28. september 2011), der oplister og uddyber en række eksempler på årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at der er tale om en vejrligsbestemt vinterforanstaltning, og dermed at entreprenøren har krav på ekstra betaling. Det betyder blandt andet, at entreprenøren skal dokumentere, at der er tale om en nødvendig vejrligsbestemt vinterforanstaltning. Det er her afgørende, at entreprenøren over for bygherren begrunder, og så vidt muligt dokumenterer, hvad der er årsagen til udførelsen af vinterforanstaltningerne, og hvorfor foranstaltningen faktisk er nødvendig i relation til udførelsen af entreprisen. På den måde sikrer entreprenøren sig den fornødne dokumentation for, at der er tale om en nødvendig vinterforanstaltning, som er vejrligsbestemt.

For at kunne gøre det, anbefaler vi, at vejrliget og arbejdet dokumenteres med fotos af det pågældende sted, som nødvendiggør udførelsen af vinterforanstaltningen (før-billeder) eventuelt suppleret med vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut på eksempelvis mængden af regn eller frostgrader og en række billeder efter arbejdets udførelse (efter-billeder) efterfulgt af en udførlig beskrivelse. 

Uanset ovenstående kan entreprenøren dog ikke få betaling for en hvilken som helst nødvendig vejrligsbestemt vinterforanstaltning. Der arbejdes således også med den såkaldte ”ulempegrænse”.


Ulempegrænse

Ved ulempegrænsen forstås den øvre grænse for, hvor mange ressourcer der skal bruges på at udføre vinterforanstaltningerne. Ulempegrænsen kan være overskredet, hvis vinterforanstaltningerne er så omfattende og krævende, at entreprisearbejderne dårligt kan udføres. Det kan eksempelvis være uforholdsmæssigt omfattende snerydning som følge af vedvarende snefald. I det tilfælde har bygherren ret til at nægte at betale for vinterforanstaltningerne eller standse iværksættelsen af foranstaltningerne.

Den manglende udførelse af vinterforanstaltninger kan dog i sidste ende føre til, at entreprisen forsinkes. I det tilfælde, hvor forsinkelsen beror på bygherrens nægtelse af iværksættelse af vinterforanstaltninger, vil entreprenøren have krav på tidsfristforlængelse, jf. AB 18, § 39, stk. 1, litra b.

Øvrige bemærkninger fra Focus Advokater

Endelig bemærker vi, at er der tale om en totalentreprenør (ABT 18), da gælder der ikke en tilsvarende regel som efter AB 18, § 5, stk. 4. I disse kontrakter anses således både årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for at være indeholdt i tilbuddet, hvilket indebærer, at totalentreprenøren ikke kan kræve vinterforanstaltningerne betalt af bygherren jf. ABT18, § 5, stk. 2.

Vigtigt at bemærke er dog, at bestemmelsen i AB 18, § 5, stk. 4, alene er udgangspunktet. Der er således intet til hindring for, at parterne aftaler, at alle vinterforanstaltninger skal anses som indeholdt i kontrakten.

Træk på vores ekspertise

Hos Focus Advokaters team for entrepriseret har vi stor erfaring med rådgivning af såvel entreprenører, tekniske rådgivere som professionelle bygherrer ved gennemførelsen af små og store byggerier, og vi bistår således i relation til både kontraktindgåelse, forhandling af vilkår og behandling af tvister. Du er meget velkommen til at kontakte vores team, hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning i forhold til en konkret opgave.

Læs vores nyhedsbrev

Handel & Vandel; ejendomsretlig OPDATERING. Er du interesseret i at modtage vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg, København og Hamborg

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til