Nej, men der gælder selvstændige krav til produktemballage i emballageforordningen. De almindelige forpligtelser trådte i kraft 12. august 2026 og der vil løbende blive tilføjet flere forpligtelser.

Det er derfor vigtigt at vurdere både produktet og emballagen samlet for at sikre, at alle relevante krav er opfyldt. Det gælder især i lyset af den stigende regulering på bæredygtigheds- og emballageområdet.

Du kan blive betragtet som producent, selv om du ikke selv fremstiller produkter.

Det gælder bl.a., hvis du markedsfører et produkt under dit eget navn eller varemærke, eller hvis du foretager ændringer af produkter.

Bliver du betragtet som producent, overtager du som udgangspunkt producentens ansvar. Det betyder bl.a. ansvar for dokumentation, overensstemmelsesvurderinger, mærkning, sporbarhed og eventuel CE-mærkning. Du kan læse nærmere herom i svaret til spørgsmålet ”hvad er mit ansvar som producent?”.

Derfor er det vigtigt at afklare din rolle tidligt og sikre, at kontrakter og ansvarsfordeling understøtter din faktiske rolle. Det skal vel at mærke ske i relation til det enkelte produkt og er uafhængigt af, hvad du måtte have aftalt med dine samarbejdspartnere.

Som producent har du de samme forpligtelser, uanset om din virksomhed er etableret i eller uden for EU, og uanset om du selv designer og fremstiller produktet eller har lagt det ud til en underleverandør. Ansvaret starter allerede i design- og planlægningsfasen, hvor du skal identificere, hvilke regler og standarder der gælder for dit produkt, og det strækker sig frem til produktet lovligt kan bringes på markedet og videre derfra, så længe produktet er i omsætning.

Som producent skal du:
– Identificere produktkravene både i EU og i det land hvor produkterne skal sælges
– Kontrollere krav om CE-mærkning
– Gennemføre den relevante overensstemmelsesvurdering
– Kontrollere om der findes harmoniserede standarder for produktet
– Udarbejde den nødvendige tekniske dokumentation (produktbeskrivelse, tilsigtet anvendelse, design, fremstilling og drift)
– Udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen
– Udarbejde brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger på et letforståeligt sprog
– Opfylde eventuelle sporbarhedskrav: Opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i 10 år efter, at produktet er bragt i omsætning, eller i den periode, der er fastsat for det pågældende produkt i henhold til EU-lovgivningen, angive et type-, parti- eller serienummer med henblik på identifikation og angive navn, registrerede firmanavn og postadresse på selve produktet og på emballagen
– Anbringe, relevante etiketter og mærkninger
– Hvis produktet er masseproduceret, skal det sikres, at hvert trin i produktionsprocessen garanterer at produktet overholder den relevante lovgivning

En importør er den der bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på markedet indenfor EU. Som importør har du et selvstændigt ansvar for at sikre, at produktet overholder gældende lovgivning, før det gøres tilgængeligt for kunder eller distributører.

Du kan ikke nøjes med at stole på producentens oplysninger. Lovgivningen stiller krav om, at du foretager de nødvendige kontroller og kan dokumentere, at produktet lever op til de relevante regler.

Du skal som importør sikre:
– At producenten har gennemført den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure: hvis produktet allerede er blevet markedsført, skal der træffes korrigerende foranstaltninger, f.eks. At bringe produktet i overensstemmelse med kravene, tilbagekalde det eller trække det tilbage
– At producenten har udarbejdet den tekniske dokumentation, anbragt de relevante mærkninger (f.eks. Ce-mærkning) og har opfyldt sine sporbarhedsforpligtelser (producentens kontaktoplysninger, angivelse af en type, et parti- eller serienummer på produktet med henblik på identifikation)
– At produktet ledsages af de relevante instruktioner og sikkerhedsoplysninger (hvis påkrævet) på et sprog, der let kan forstås af forbrugere og andre slutbrugere (i henhold til reglerne i det EU-land, hvortil det importeres)
– At produktet, emballagen eller den ledsagende dokumentation er tydeligt mærket med importørens eget navn, registrerede firmanavn eller varemærke samt kontaktadresse

Dit ansvar som importør varierer afhængigt af den konkrete produktlovgivning, men fælles for de fleste regelsæt er, at en importør betragtes som en økonomisk aktør med egne forpligtelser. Ansvaret kan derfor ikke overdrages til producenten alene.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at du i nogle tilfælde kan blive betragtet som producent. Hvis du markedsfører et produkt under eget navn eller varemærke eller foretager væsentlige ændringer af et eksisterende produkt er risikoen særlig stor.

Derfor er det afgørende, at du har klarhed over din rolle i forsyningskæden, og hvilke pligter der følger med.

En korrekt afgrænsning af ansvar er en vigtig del af arbejdet med product compliance og kan være med til at reducere både dine juridiske og forretningsmæssige risici.

Du er distributør, hvis du er en fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der gør et produkt tilgængeligt på EU-markedet, som du har erhvervet fra en leverandør, f.eks. en producent, en importør eller en anden distributør. Distributører omfatter også detailhandlere, der leverer produkter til slutbrugere, og grossister der leverer produkter til detailhandlere.

Du skal som distributør vide:
– Om produktet er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Hvis reglerne ændres, efter at produktet er blevet markedsført, er en distributør ikke forpligtet til at kontrollere, om det stadig er i overensstemmelse med lovgivningen
– Hvilke produkter der skal være forsynes med CE-mærkning og/eller andre obligatoriske mærkninger
– Hvilke oplysninger der skal ledsage produkterne, f.eks. Den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen
– Sprogkravene til mærkning, brugsanvisninger eller andre ledsagedokumenter
– Hvilke tegn der tyder på, at produkterne ikke er i overensstemmelse med kravene

Du skal på anmodning kunne dokumentere over for markedsovervågningsmyndigheden, at det er kontrolleret, at produktleverandøren (producenten, importøren eller en anden distributør) har overholdt alle relevante regler. Du skal også kunne oplyse identiteten på producenten eller den bemyndigede repræsentant for at hjælpe myndigheden med at indhente EU-overensstemmelseserklæringen, den tekniske dokumentation og andre relevante dokumenter.

Sporbarhed skal gøre det muligt at følge et produkt gennem hele forsyningskæden – fra producent til slutbruger. Formålet er dels, at et produkt hurtigt kan lokaliseres og fjernes fra markedet, hvis det viser sig at være farligt eller af andre årsager skal tilbagekaldes, dels at understøtte mere bæredygtige og cirkulære produkter ved at gøre oplysninger om bl.a. materialer, oprindelse og genanvendelse tilgængelige.

Kravene om sporbarhed omfatter bl.a. identifikation af produktet, oplysninger om producent og eventuel importør samt dokumentation for, hvor produktet kommer fra, og hvem det er leveret til.

I takt med nye regler som GPSR, EcoDesign-forordningen og Digital Product Passport får sporbarhed en stadig større betydning. På den ene side stiller det øgede krav til virksomhedernes processer, dokumentation og digitale håndtering af produktdata. På den anden side kan kontrol med sporbarhed blive en konkurrencefordel, hvis implementeringen gribes strategisk an, så data om produktet kan bruges aktivt til at dokumentere kvalitet, oprindelse og bæredygtighed over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder.

Nej, ikke nødvendigvis et serienummer, men produktet skal altid kunne identificeres. Reglerne kræver sjældent et egentligt serienummer, men de kræver, at produktet entydigt kan identificeres via f.eks. et type-, parti-, serie- eller modelnummer. Selve kravet om, at produktet kan identificeres, kan du dog ikke komme udenom.

Hovedreglen er at identifikationen skal sidde på selve produktet. Kun hvis produktets størrelse eller art gør det umuligt at placere identifikationen på selve produktet, kan den i stedet stå på emballagen eller i et medfølgende dokument – og det må ikke fravælges af æstetiske eller økonomiske årsager.

Producenten vælger selv, hvilket element der bruges som identifikation (f.eks. varenummer/SKU), så længe det entydigt kan kobles til EU-overensstemmelseserklæringen.

Består produktet af flere dele eller er et samlesæt, hvor de enkelte dele ikke kan mærkes, placeres identifikationen i stedet på emballagen eller i et medfølgende dokument. Yderligere mærkning af de enkelte dele (f.eks. med partinumre) er frivillig og kan give bedre sporbarhed.

Et produkt skal CE-mærkes, når det er omfattet af én eller flere EU-regler, der stiller krav om CE-mærkning. CE-mærket er producentens erklæring om, at produktet opfylder de gældende krav til bl.a. sikkerhed, sundhed, miljø og ydeevne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle produkter skal CE-mærkes. Kravet gælder kun for de produktgrupper, der er omfattet af specifik EU-harmoniseringslovgivning, f.eks. maskinforordningen, lavspændingsdirektivet, EMC-direktivet, radioudstyrsdirektivet (RED), byggevareforordningen eller legetøjsdirektivet.

Før et produkt CE-mærkes, skal producenten:
– Vurdere, hvilke regler der gælder for produktet
– Dokumentere, at produktet opfylder de relevante krav
– Udarbejde den nødvendige tekniske dokumentation
– Gennemføre den relevante overensstemmelsesvurdering
– Udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring
– Når kravene er opfyldt, kan CE-mærket anbringes på produktet, og produktet kan som udgangspunkt markedsføres i EU og EØS

Det er producentens ansvar at CE-mærke produktet korrekt. Importører og distributører har samtidig pligt til at kontrollere, at CE-mærkningen og den nødvendige dokumentation er på plads, inden produktet gøres tilgængeligt på markedet.

Det kan være en udfordring at afgøre, hvilke regler der gælder for et konkret produkt. Mange produkter er omfattet af flere regelsæt samtidig, og det kræver derfor en samlet vurdering af produktets funktion, anvendelse og egenskaber.

Det digitale produktpas (Digital Product Passport – DPP) er et digitalt identitetskort, der skal følge med stort set alle produkter, der bliver solgt i EU. DPP har til formål at øge gennemsigtigheden i produktværdikæderne ved at give omfattende oplysninger om hvert produkts oprindelse, materialer, miljøpåvirkning og anbefalinger til bortskaffelse. DPP er udviklet med henblik på at bygge bro over kløften mellem forbrugernes stigende krav om gennemsigtighed og den nuværende mangel på pålidelige og tilgængelige produktdata.

Et produktpas vil indeholde væsentlige oplysninger såsom en unik produktidentifikator, dokumentation for overholdelse af lovgivningen og oplysninger om problematiske stoffer. Det vil også indeholde brugervejledninger, sikkerhedsinstruktioner og vejledning om bortskaffelse af produktet. Ved at tilbyde en detaljeret digital oversigt over et produkts livscyklus vil produktpasset forbedre styringen af forsyningskæden, sikre overholdelse af lovgivningen og hjælpe virksomheder med at identificere og mindske risici i forbindelse med ægthed og miljøpåvirkning.

Indholdet i et digitalt produktpas vil variere afhængigt af produkttypen og de konkrete krav, der fastsættes af EU.

Oplysningerne kan bl.a. omfatte:
– Producent og økonomiske aktører i værdikæden
– Materialer og indholdsstoffer
– Oprindelse og sporbarhed
– Produktets miljømæssige egenskaber
– Holdbarhed og reparerbarhed
– Teknisk dokumentation og overensstemmelsesoplysninger
– Vedligeholdelses- og reparationsvejledninger
– Information om genanvendelse og korrekt bortskaffelse

Det digitale produktpas er en central del af EcoDesign-forordningen (ESPR), som gradvist vil indføre krav om digitale produktpas for en række produktgrupper. Hvilke produkter der bliver omfattet, og hvilke oplysninger der skal indgå, fastsættes løbende gennem produktspecifikke regler.

For virksomheder betyder det digitale produktpas, at der bliver behov for at arbejde mere systematisk med produktdata og dokumentation. Oplysninger, som tidligere har været spredt på tværs af tekniske filer, ERP-systemer, kvalitetsstyring og leverandørdokumentation, skal i højere grad kunne samles, vedligeholdes og deles digitalt.

Opdager du, at et produkt, der allerede er solgt, er farligt eller på anden måde ikke lever op til kravene, skal der handles hurtigt. Første skridt er en risikovurdering, der afgør, om produktet skal trækkes tilbage fra forsyningskæden, kaldes tilbage fra de kunder, der allerede har det, eller begge dele.

Udgør produktet en sikkerhedsrisiko, skal Sikkerhedsstyrelsen underrettes via Safety Business Gateway og de øvrige aktører i forsyningskæden skal orienteres, herunder distributører og forhandlere, så videresalg kan stoppes. Afhængigt af risikoen skal forbrugerne også informeres og tilbydes afhjælpning, f.eks. reparation, ombytning eller tilbagebetaling.

Da der gælder korte tidsfrister for underretning, og fejl i processen kan medføre selvstændigt erstatningsansvar, anbefaler vi, at du inddrager juridisk rådgivning så tidligt som muligt i forløbet.
Selv inden en hændelse opstår, skal virksomheder have interne processer for produktsikkerhed på plads. Det er ikke kun et krav, men også en forpligtelse.

Dataforordningen (Data Act) giver brugerne af et produkt ret til at få adgang til de data, produktet genererer, og til at dele dem med tredjeparter – f.eks. en reparatør eller en anden serviceudbyder. For producenter betyder det, at data fra forbundne produkter ikke længere alene er virksomhedens eget anliggende.

Forordningen gælder for såkaldte forbundne produkter, dvs. fysiske produkter, der kan generere, indsamle eller sende data via netværk eller software – lige fra husholdningsapparater med en app til køretøjer og industrimaskiner. Fra den 12. september 2026 skal nye forbundne produkter desuden være udviklet efter princippet “access by design”, så brugeren teknisk set kan tilgå data direkte. Ansvaret begynder derfor allerede i designfasen.

Samtidig stiller forordningen krav til de aftaler, der regulerer datadeling, herunder beskyttelse af mindre virksomheder mod urimelige kontraktvilkår. For virksomheder handler det derfor både om produktets tekniske indretning og om at have styr på kontrakter og ansvarsfordeling omkring data.