Søgning

IPR

22. september 2021

Hvorfor er det særligt vigtigt for startups at få styr på IP-rettigheder?

En rapport fra det Europæiske Patentkontor, EPO, viser at der er sammenhæng mellem vækst og brug af immaterielle rettigheder som f.eks. patenter for små- og mellemstore virksomheder. De virksomheder som bruger deres rettigheder aktivt har væsentlig større chance for fremtidig vækst. Rapporten understreger derfor, hvad vi allerede ved – det kan betale sig at investere i sine immaterielle rettigheder.

IPR kan sikre investering fra investor

For startups kan et registreret varemærke, design eller patent være afgørende for investeringen fra en potentiel investor. Investoren ønsker sin investering sikret ved at investere i en virksomhed, som har beskyttet deres varemærke, design og/eller patent. Derfor er det vigtigt, at der tidligt i forløbet omkring opstarten af en virksomhed gøres overvejelser omkring virksomhedens immaterielle rettigheder (IPR), og hvordan disse bør beskyttes.


Freedom to operate

Udover at beskyttelse af IPR, kan være afgørende for en potentiel investering fra en investor, så kan en registrering også give en startup ”freedom to operate”. Dermed forstås, at man sikrer sig, at det potentielle produkt og/eller idé kan markedsføres, og at det ikke risikerer at krænke andres rettigheder. Registreringen af rettigheden i form af et varemærke, design eller patent indebærer også en eneret til at bruge rettigheden erhvervsmæssigt og kan dermed give en betydelig kommerciel fordel.


3 råd fra Focus Advokater

Få tilskud til din varemærke- og designansøgning

Du kan søge om op til EUR 1.500 i tilskud, når du søger om registrering af dit varemærke- og design. Du kan læse mere om betingelserne for at søge tilskud her.

Det kan forekomme uoverskueligt at tænke på IPR, når man vil i gang med et startup. Første opgave bliver derfor at definere en IPR-strategi der giver mening for din virksomhed. Focus Advokaters IPR-team kan hjælpe med at fastlægge en strategi – både ud fra kommercielle og juridiske hensyn. Du kan kontakte os her.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til