Entreprenørprojektering – en optimering af byggeriet eller en ubehagelig overraskelse?

Entreprenørprojektering – en optimering af byggeriet eller ubehagelig overraskelse?

Tendensen synes at være, at flere og flere entreprenører pålægges at projektere end tidligere. På grund af de ofte omfattende udbudsmaterialer og den til tider medfølgende korte frist for afgivelse af tilbud, er det ikke altid, at entreprenøren er opmærksom på forpligtelsen til at projektere, når udbudsmaterialet gennemgås og tilbud afgives.

En sådan projekteringspligt vil normalvis have stor betydning for entreprenøren, idet entreprenøren som følge heraf vil være forpligtet til at forestå projekteringen og dermed afholde omkostningerne hertil. Derudover medfører projekteringspligten, at entreprenøren kan ifalde et projekteringsansvar for mangler, der kan henføres til den del af projekteringen, som er omfattet af entreprenørens projekteringspligt. Dette også uanset at entreprenøren ikke er totalentreprenør. Denne risiko kan entreprenøren – i hvert fald indtil videre – typisk ikke forsikre sig imod. I det følgende gennemgår vi derfor i korte træk en række opmærksomhedspunkter ved entreprenørprojektering.

I nyhedsbrevet forudsættes det, at AB 18 er gyldigt vedtaget i entrepriseforholdet. Det forudsættes dermed også, at der ikke er tale om en totalentreprise, idet der alene tages udgangspunkt i den situation, hvor entreprenøren skal projektere en del af det samlede projekt (delt projektering).

Hvad er entreprenørprojektering?

Entreprenørprojektering betegner en entreprenørs projektering i form af et bidrag til den delte projektering og angår normalt et arbejde, som den pågældende entreprenør skal udføre. Udtrykket anvendes imidlertid også om en leverandørs udførelse af tilsvarende projektering, som for eksempel en betonleverandørs projektering af betonelementer, som denne skal levere. Har entreprenøren påtaget sig en projekteringspligt, følger der også ganske naturligt et projekteringsansvar, hvilket entreprenøren skal være opmærksom på.

Hvordan og hvornår opstår der en projekteringspligt for entreprenøren?

Det følger af AB 18 § 4, stk. 3, at det i udbudsmaterialet skal oplyses, om entreprenøren skal udføre projektering og i givet fald i hvilket omfang.

Herudover følger det af AB 18 § 17, stk. 1, at entreprenøren kun skal projektere, hvis dette er aftalt. I udgangspunktet har entreprenøren derfor intet projekteringsansvar og er alene ansvarlig for byggeriets håndværksmæssige korrekte udførelse. Entreprenøren kan således også fremsætte forslag til byggeriets udførelse, som bygherren kan gennemføre, uden at dette indebærer, at entreprenøren overtager projekteringsansvaret.

Klar og tydelig aftale

Det er som nævnt et krav, at det klart og tydeligt fremgår af aftalen (som udbudsmaterialet er en del af), at entreprenøren skal udføre projektering. Hvorvidt aftalen (udbudsmaterialet) så er ”klar og tydelig” er udtryk for elastik i metermål.

Der findes forskellige former for entreprenørprojektering, og som alle er udtryk for, at entreprenøren skal foretage projektering i større eller mindre omfang, f.eks. udbud på funktionskrav, systemleverancer og detailprojektering. Entreprenøren skal derfor være særdeles opmærksom på (hovedsageligt) arbejdsbeskrivelsens formuleringer, hvor sådanne krav kan være beskrevet.

Eksempel på entreprenørprojektering – funktionskrav

Den nok mest udbredte betegnelse for entreprenørprojektering er udbud på funktionskrav.

Ved funktionskrav beskriver bygherre eller dennes rådgiver arbejdet i udbudsmaterialet ved at opstille ”krav til det færdige arbejdes funktion, herunder de resultater og effekter der skal opnås”, jf. AB 18-betænkningen (betænkning nr. 1570 af 21.6.2018).

Et eksempel på et funktionskrav kunne være, at der maksimalt må være et støjniveau på 60 decibel i et rum ved almindeligt brug, eller at det skal være muligt at åbne vinduer i byggeriet uden brug af håndtag (elektronisk).

Herefter har entreprenøren til opgave, at projektere byggeriet, så disse krav opfyldes. Det betyder nødvendigvis også, at entreprenøren skal tage højde for dette i sin prissætning, idet arbejdet ikke vil blive kategoriseret som ekstraarbejde, hvis det er beskrevet ”klart og tydeligt”. Ikke sjældent overser en entreprenør denne forpligtelse og gør gældende, at han har krav på bygherres anvisning og betaling for ekstraarbejde, fordi udbudsmaterialet ikke har været entydigt. Det er typisk en grim overraskelse for entreprenøren, når det opdages, at entreprenøren selv skal projektere ydelsen, og at prisen indbefatter alle de nødvendige omkostninger til at opfylde funktionskravet.

Kravene til projekteringen

Entreprenørens projektering skal leve op til ”god projekteringsskik”, hvilket indebærer, at projekteringen skal udføres i overensstemmelse med standarden på det pågældende fagområde samt overholde gældende normer og forskrifter, jf. også AB 18 § 17, stk. 3, 1. pkt.

Det er en konkret vurdering, hvilke krav der stilles til projekteringen i det enkelte tilfælde. En overordnet hovedregel er, at entreprenørens projektmateriale skal være så detaljeret, at projektet kan kvalitetssikres af en anden end den projekterende entreprenør.

En udfordring ved entreprenørprojektering har traditionelt været, at entreprenørens projekt ikke fungerer i sammenhæng med det øvrige projekt (grænsefladeproblematikker). Dette er nu håndteret i AB 18 § 17, stk. 3, hvorefter entreprenøren i sit projektmateriale er forpligtet til at oplyse, om projektets forbindelse med det øvrige projekt.

Entreprenøren er dog typisk ikke forpligtet til at projektere i grænsefladerne, men vil være det i tilfælde, hvor det enten er aftalt, eller det kan anses for at udgøre en naturlig del af projekteringsopgaven. Det er bygherren, som er forpligtet til at fastlægge grænsefladerne, jf. AB 18 § 17, stk. 3.

Focus Advokaters anbefaling

Ved afgivelse af tilbud er det vigtigt, at entreprenøren er opmærksom på, om entreprisen indebærer en projekteringsforpligtelse.

Projekteringspligt vil som oftest pålægge entreprenøren betydelige omkostninger til udførelse af projekteringen, som derfor skal indregnes i entreprenørens tilbud. Derudover bør entreprenøren indregne et risikotillæg, som følge af at denne har projekteringsansvar for en del af projektet. Et projekteringsansvar bør derfor ikke være noget, som entreprenøren opdager på bagkant af kontraktindgåelsen.

Entreprenøren bør generelt undgå at projektere af egen drift, når entreprenøren ikke har nogen projekteringspligt. Gør entreprenøren imidlertid dette, indebærer det en risiko for, at entreprenøren efter omstændighederne vil blive pålagt projekteringsansvar for den valgte løsning.

Entreprenøren må gerne fremsætte forslag til projekteringen, og dette vil ikke i sig selv medføre et projekteringsansvar for entreprenøren, selvom bygherren implementerer forslaget i projektet.

Fremsætter entreprenøren forslag til udførelsen, anbefaler vi dog, at entreprenøren gør det klart for bygherre/dennes rådgiver, at der alene er tale om et forslag. Hvis entreprenøren involverer sig i projekteringen, bør parterne forudgående indgå en skriftlig aftale, hvori projekteringsansvaret fastlægges.

Læs eller genlæs

Træk på vores ekspertise

Focus Advokater bistår såvel bygherrer som entreprenører, når der skal rådgives om AB-vilkår, konkurs, ophævelse og garantier. Du er meget velkommen til at kontakte vores team for entrepriseret, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning til en konkret opgave.

Vi skræddersyr også virksomhedskurser, bl.a. om AB-systemet og din virksomheds aftaler.