Alle forretningsområder
Specialiseret rådgivning
Konkurrence- og statsstøtteret
10. juni 2024
I en sag for EU-domstolen mellem foreningen Danske slagtermestre (DSM) og EU-Kommissionen om mulig ulovlig statsstøtte fik foreningen medhold. Dommen annullerer EU-Kommissionens afgørelse om, at ”trappeordningen” ikke er statsstøtte. Læs mere her.
Alle erhvervsejendomme, der afleder spildevand til et spildevandsselskab, skal betale en årlig afgift til spildevandsselskabet. Afgiften var indtil 2014 fastsat til en fælles kubikmetertakst for alle forbrugere uanset størrelsen af deres vandforbrug. Ved lov nr. 902 af 4. juli 2013 blev der indført en ny betalingsstruktur, som er baseret på en trappemodel for opgørelse af spildevandet for erhvervsejendomme, da de danske myndigheder ønskede en beregningsmodel, der afspejlede virksomhedernes reelle spildevandsforbrug.
Trappemodellen er inddelt i tre trin, hvor kubikmetertaksten falder med et stigende vandforbrug. Det vil sige, at de virksomheder som reelt set har det største spildevandsforbrug, får den laveste takst.
Under behandlingen af lovforslaget rejste DSM, som er en brancheforening for mindre slagtervirksomheder og butikker, spørgsmålet hvorvidt den nye beregningsmodel var konkurrenceforvridende, da lovforslaget gav mængderabat på spildevandsforbrug til de større slagterier, og dermed muligvis kunne udgøre ulovlig statsstøtte.
Erhvervs- og Vækstministeriet vurderede, at lovforslaget var i overensstemmelse med EU-retten.
Efter loven trådte i kraft, indgav DSM en klage til EU-Kommissionen som i 2018 fandt, at trappemodellen ikke gav bestemte virksomheder nogen økonomisk fordel, og dermed ikke udgjorde statsstøtte. EU-Kommissionen fandt, at en privat aktør i en markedsøkonomi ville have gennemført en lignende model for at sikre rentabiliteten af spildevandsrensnings-anlæggene.
Efterfølgende indbragte DSM denne afgørelse for EU-domstolens første instans som et annullationssøgsmål mod EU-Kommissionen.
EU-Kommissionen mente ikke, at DSM var individuelt berørt af EU-Kommissionens afgørelse, og de påstod derfor søgsmålet afvist, hvilket EU-domstolens første instans var enig i, hvorefter sagen blev afvist. DSM appellerede kendelsen til EU-Domstolen, som fandt, at første instansen havde begået en fejl ved at afvise behandlingen af afgørelsen, da DSM skulle anses som umiddelbart berørt i statsstøttesager, såfremt DSM kunne bevise, at EU-Kommissionens afgørelse kunne stille vedkommende i en konkurrencesituation, der er til ugunst. EU-Domstolen hjemviste herefter sagen med henblik på behandling af annullationssøgsmålet, da EU-Domstolen mente, at DSM havde bevist, at de stod i en konkurrencesituation, der for dem var til ugunst.
Retten har nu annulleret EU-Kommissionens afgørelse af to grunde:
Der kunne sås tvivl om Margrethe Vestagers upartiskhed i sagen. Margrethe Vestager var som EU-kommissær, den eneste, der i 2018 underskrev og godkendte den afgørelse, hvori EU-Kommissionen afgjorde, hvorvidt trappemodellen udgjorde ulovlig statsstøtte. Samtidig sad Margrethe Vestager selv i den danske regering som økonomi- og indenrigsminister og fungerede ligeledes som vicestatsminister, da loven om trappemodellen blev vedtaget tilbage i 2013.
Selvom EU-Kommissionens afgørelser vedtages af kollegiet, havde Magrethe Vestager det overordnede ansvar for, at den påklagede beslutning blev forberedt.
Retten fastslog, at EU-Kommissionen ikke havde tilstrækkelige garantier for objektiv uvildighed i den administrative procedure, hvilket skabte tvivl om Magrethe Vestager upartiskhed. Dette var i sig selv tilstrækkeligt til at annullere afgørelsen.
Herudover fandt Retten, at EU-Kommissionen ikke havde anvendt det statsstøtteretlige princip om den private aktør, korrekt. Dette princip indebærer, at offentlige myndigheder, hvis de skal undgå, at en bestemt disposition udgør statsstøtte, skal handle som private virksomheder og ikke give fordele til bestemte aktører på markedet. EU-Kommissionen havde ikke undersøgt, om bidraget til spildevandsrensning gav spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at opnå en fortjenstmargen, hvilket potentielt kunne udgøre en konkurrencefordrejning, og ordningen dermed kunne være statsstøtte.
EU-Kommissionen skal nu genoptage sin vurdering af sagen, hvilket betyder, at det endnu ikke vides om den såkaldte trappemodel udgør statsstøtte. Det vides heller ikke, om ordningen – hvis der er tale om statsstøtte – er forenelig med det indre marked – og dermed lovlig – eller ej.
Reglerne om konkurrenceforvridende støtte, også kendt som statsstøttereglerne, skal sikre at statsmidler, dvs. midler der i en eller anden form kan tilregnes offentlige institutioner, ikke påvirker konkurrencen mellem virksomheder ved at begunstige enkelte virksomheder. Det betyder, at hvis virksomheder f.eks. sparer omkostninger i form af mindre takster eller ved ikke at betale husleje, kan det muligvis anses som statsstøtte og skal dermed vurderes efter statsstøttereglerne.
Det er tale om EU-statsstøtte, når 6 kumulative betingelser er opfyldt:
De seks betingelser er kumulative. Hvis blot én af betingelserne ikke er opfyldt, er der ikke tale om EU-statsstøtte. Hvis den manglende betingelse er betingelsen om samhandelspåvirkning, er der dog tale om statsstøtte i medfør af konkurrencelovens regler.
Statsstøtte er alene lovlig, hvis det er i EU’s fælles interesse og dermed forenelig med det indre marked. Når der er tale om statsstøtte efter konkurrencelovens regler (og ikke EU’s regler), er der kun tale om ulovlig støtte, såfremt støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering, f.eks. lovgivning, bekendtgørelser eller reglerne om kommunernes ulovbestemte opgaver (kommunalfuldmagten). Der er derfor mange undtagelser til de danske statsstøtteregler, mens EU-reglerne kræver forudgående anmeldelse og godkendelse.
Såfremt du har spørgsmål til artiklen eller søger rådgivning om konkurrence og statsstøtteret kan du rette henvendelse til vores eksperter.
Se parkeringsforhold lige her
© Copyright 2024 • Focus Advokater • CVR: 34045666