Søgning

Konkurrence- og statsstøtteret

25. september 2023

NYE regler – Kommissionen præciserer reglerne for aftaler mellem konkurrerende virksomheder

NYE regler – Kommissionen præciserer reglerne for aftaler mellem konkurrerende virksomheder

EU-Kommissionen vedtager nye regler for aftaler mellem konkurrerende virksomheder og påpeger, at konkurrencelovgivningen ikke er til hinder for bæredygtighedsaftaler.

Den 1. juni 2023 vedtog EU-Kommissionen nye regler for samarbejder mellem konkurrerende virksomheder. Disse regler kan få betydning for, hvilke aftaler virksomheder lovligt kan indgå med deres konkurrenter. Læs mere her.

Aftaler, der begrænser konkurrencen, er forbudte. Dog kan sådanne aftaler alligevel tillades, hvis de bidrager til at forbedre produktionen, fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved uden at udelukke konkurrencen. De horisontale gruppefritagelsesforordninger sikrer, at visse kategorier af aftaler fritages automatisk, hvis forordningernes betingelser er opfyldt.

De horisontale gruppefritagelsesforordninger undtager henholdsvis forsknings- og udviklingsaftaler og specialiseringsaftaler (produktionsaftaler) fra konkurrencereglerne på visse betingelser, særligt betingelsen om begrænset markedsandel og fraværet af visse alvorlige konkurrencebegrænsninger.

De horisontale retningslinjer indeholder en vejledning om dels

  1. hvordan de horisontale gruppefritagelsesforordninger skal anvendes
  2. hvordan man skal foretage vurderingen af forsknings- og udviklingsaftaler og produktionsaftaler, der ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningerne samt
  3. hvordan man skal vurdere lovligheden af diverse andre almindelige former for samarbejdsaftaler mellem konkurrerende virksomheder, fx aftaler om fælles indkøb, fælles markedsføring, standardiseringsaftaler, udveksling af oplysninger samt bæredygtighedsaftaler. Sidstnævnte er et helt nyt tiltag fra EU-Kommissionen.

I det følgende giver vi en kort gennemgang af de væsentligste ændringer.


De væsentligste ændringer

Bæredygtighedsaftaler

EU-Kommissionen har udvidet de horisontale retningslinjer med et kapitel om bæredygtighedsaftaler. Dette sker for at præcisere, at konkurrencereglerne ikke udgør en hindring for aftaler mellem konkurrenter, der forfølger et bæredygtighedsformål. Kapitlet gælder både for miljø- og klimamål og for sociale mål, fx forbedring af arbejds- eller menneskerettigheder og sikring af dyrevelfærd.

Kapitlet indeholder en bred definition på bæredygtighedsaftaler samt forskellige eksempler på bæredygtighedsaftaler, som ikke er i strid med konkurrencereglerne. Det kan fx være aftaler mellem konkurrenter om at udfase, tilbagetrække eller udskifte ikkebæredygtige produkter med bæredygtige produkter, samt aftaler om emballagen, som produkterne leveres i.

Kapitlet opstiller også en såkaldt blød ”safe harbour” med den virkning, at aftaler om bæredygtighedsstandardisering som udgangspunkt formodes ikke at være konkurrencebegrænsende, hvis de opfylder følgende seks kriterier:

  1. Udviklingen af standarder skal være gennemsigtig, og alle interesserede skal kunne deltage i udviklingen
  2. Standarden skal vedtages på frivillig basis, og adgangen skal være åben for alle markedsdeltagere
  3. Det skal være muligt at anvende højere standarder
  4. Parterne bør ikke udveksle kommercielt følsomme oplysninger, der ikke er nødvendige for aftalen
  5. Alle skal have adgang til resultatet, også virksomheder, der ikke har deltaget i udviklingen af standarden
  6. Standarden skal opfylde mindst et at to følgende betingelser:
  1. Standarden skal ikke føre til en betydelig prisstigning eller en betydelig reduktion i kvaliteten af produkterne på markedet og/eller
  2. Parternes samlede markedsandel må ikke overstige 20% på noget relevant marked, der berøres af standarden.

De reviderede retningslinjer indeholder desuden vejledning om hvilke typer af fordele, som kan tages i betragtning for, at en bæredygtighedsaftale kan fritages forbuddet om konkurrencebegrænsende aftaler, selv hvis aftalen ikke lever op til de 6 kriterier.

Det understreges desuden, at bæredygtigshedsmål også skal overvejes, selv om en aftale i princippet falder ind under et andet kapitel i de horisontale retningslinjer. EU-Kommissionen vil sikre, at parterne vurderer bæredygtighed på linje med andre forhold, uanset hvad paternes mål med aftalen er.

Forsknings- og udviklingsaftaler

Forsknings- og udviklingsaftaler har ofte konkurrencefremmende virkninger. Det er især tilfældet, når parterne er virksomheder med komplementære færdigheder og aktiver. Fordi disse aftaler giver parterne mulighed for at udvikle og markedsføre nye og forbedrede produkter og teknologier hurtigere, end det ellers ville have være muligt.

For at simplificere reglerne og gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde om forskning og udvikling, er det nu muligt at beregne markedsandele ved at anvende gennemsnitlige værdier fra de tre foregående kalenderår, hvis markedsandelene fra det seneste kalenderår ikke længere afspejler virkeligheden. Det kunne fx være tilfældet, hvor man som virksomhed har været udvalgt i en udbudsprocedure.

Forsknings- og udviklingsaftaler kan generelt fritages, hvis parterne har fuld adgang til de endelige resultater, og hvis parternes samlede markedsandel ikke overstiger 25%.

Specialiserings- og produktionsaftaler

Anvendelsesområdet for gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler er udvidet. Udvidelsen er sket ved, at produktionsaftaler mellem flere end to parter nu også er dækket af gruppefritagelsen. Med dette har EU-Kommissionen særligt forsøgt at tilgodese SMV’er, som på grund af deres størrelse og ressourcer ofte har brug for at samarbejde med to eller flere parter for en effektiv specialisering. Ydermere tydeliggør de nye retningslinjer også, at gruppefritagelsen dækker alle typer af horisontale underleveranceforhold og ikke kun dem, som har til formål at øge produktionen.

Ligesom ved forsknings- og udviklingsaftaler bliver det også muligt ved specialiseringsaftaler at beregne markedsandele ved at anvende gennemsnitlige værdier fra de tre foregående kalenderår, hvis markedsandelene fra det seneste kalenderår ikke er repræsentativt.

Specialiserings- og produktionsaftaler kan generelt fritages, hvis parternes samlede markedsandel ikke overstiger 20%, og aftalen ikke indeholder alvorlige konkurrencebegrænsninger, såsom begrænsning af produktion og fastsættelse af priser.

Indkøbsaftaler

Formålet med disse aftaler er normalt at opnå en vis styrke som køber over for sine leverandører, som formentlig ikke ville være mulig som køber hver for sig.

Det fremgår nu tydeligt af de reviderede horisontale retningslinjer, at de finder anvendelse på alle typer af sektorer – og ikke kun dækker faktiske fælles indkøb, men også fælles forhandling af indkøbsbetingelser, hvor hver køber foretager sine indkøb uafhængigt.

Derudover er der nu også vejledning om de omstændigheder, hvor fælles indkøbsaftaler kan skade leverandørerne i tidligere led, og de omstændigheder, hvor det er mindre sandsynligt, at lavere indkøbspriser vil blive videregivet til forbrugerne, så aftalerne ikke bidrager positivt og i stedet er uforenelige med konkurrencereglerne.

For at en sådan aftale kan være lovlig, er der indført krav om, at aftalen skal være udarbejdet skriftligt, så overholdelsen af konkurrencereglerne kan kontrolleres, og så leverandøren er bekendt med, at forhandlingerne med den fælles indkøbsordning er på vegne af medlemmerne.

Informationsudveksling

Revisionen har udvidet og omstruktureret kapitlet om informationsudveksling. Der er kommet yderligere vejledning om:

  1. Begrebet kommercielt følsomme oplysninger,
  2. Hvilke former for informationsudveksling, som kan anses for at have konkurrencebegrænsende formål
  3. De potentielle konkurrencefremmende virkninger af datadeling,
  4. Indirekte former for informationsudveksling, som for eksempel ”hub-and-spoke”-ordninger
  5. Konkurrencebegrænsende signaler via offentlige meddelelser, og
  6. Konkrete foranstaltninger, som virksomhederne kan træffe for at undgå overtrædelser, såsom at begrænse udvekslingens omfang, bruge ”clean teams” eller uafhængige administratorer og offentlig afstandtagen.

Ændringerne giver virksomheder bedre mulighed for at vide, hvornår en oplysning kan være kommercielt følsom, da udvekslingen af disse kan anses for at have et konkurrencebegrænsende formål.

Focus Advokater bemærker

Som oftest opfattes konkurrencereglerne som en dealbreaker for indgåelsen af en samarbejdsaftale med konkurrenter eller potentielle konkurrenter, men retningslinjerne og de heri praktiske eksempler viser, at der er en hel del spillerum for at indgå sådanne aftale, herunder – og som noget nyt – hvis aftalen også har en bæredygtighedsformål.

Hvis man indgår eller påtænker at indgå en horisontal samarbejdsaftale, bør man som virksomhed generelt holde øje med, om aftalen påvirker et eller flere konkurrenceparametre, såsom pris, mængde, kvalitet, valgmuligheder eller innovation. Hvis dette ikke er tilfældet, så er risikoen begrænset. Derudover er det vigtigt at være bekendt med den korrekte markedsafgrænsning og parternes markedsandele. Derudover skal man sørge for kun at udveksle information, som er strengt nødvendig for aftalens gennemførelse.

Både de reviderede horisontale gruppefritagelsesforordninger og retningslinjerne er  vigtige værktøjer, da de giver både virksomheder og rådgivere klarere vejledning til at vurdere, om virksomhedernes horisontale samarbejdsaftaler er forenelige med EU’s konkurrenceregler.

Ændringerne kan således få stor betydning for virksomheder, der samarbejder eller ønsker at samarbejde med konkurrenter og/eller potentielle konkurrenter, da det er virksomhederne selv, der skal bedømme, om deres aftaler kan fritages for konkurrencereglerne med risiko for, at myndighederne er uenige.

De reviderede horisontale gruppefritagelsesordninger og retningslinjerne bidrager især til en øget opmærksomhed på bæredygtighedsaftaler samt på en bedre beskyttelse på innovationsområdet, for på den måde at fremme den tekniske og økonomiske udvikling. EU-Kommissionen anerkender også den positive effekt, der kan være ved at konkurrerende virksomheder samarbejder om alt fra forskning og udvikling til fælles indkøb og tilbudsgivning. I forlængelse af dette uddyber Kommissionen blandt andet, hvad der forstås ved et budkartel for at gøre det nemmere for virksomheder at overholde gældende lovgivning, samtidig med at forbrugerne og samfundet kan opnå en vis fordel heraf.

De revideres horisontale gruppefritagelsesforordninger kan findes her.

De reviderede horisontale retningslinjer kan findes her.

Læs eller genlæs

Har du brug for at kende mere til reglerne, når du indgår aftaler med din forhandler eller leverandør, så kan de væsentligste ændringer i gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler og de dertilhørende retningslinjer læses i vores tidligere indlæg, som kan findes her.

Træk på vores ekspertise

Har du spørgsmål, eller har din virksomhed brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters team for konkurrenceret. Vi rådgiver om alle relevante forhold inden for konkurrenceretten. Vores rådgivning er ikke kun begrænset til de juridiske aspekter inden for konkurrenceretten, men omfatter også skræddersyede strategier, som bidrager til konkurrencemæssige fortrin i markedet.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til