Søgning

Commercial og Kontrakter

16. december 2023

Exodraft i større virksomhedsopkøb med rådgivning fra Focus Advokaters M&A-team

Exodraft A/S overtager to virksomheder og får ny ledelse

Den fynske industrivirksomhed, Exodraft A/S, med hjemsted i Langeskov, fortsætter sin ekspansion med køb af virksomhederne; IM Gruppen og Innoterm A/S. I 2020 købte Exodraft Dansk Energi Service A/S, Vejle. Samtidig med opkøbet fratræder Jørgen Andersen posten som administrerende direktør. Anders Haugaard, der kommer fra en stilling som direktør i Gsol Energy i Svendborg bliver ny administrerende direktør. Jørgen Andersen fortsætter i virksomheden som bestyrelsesmedlem. René Mulvad tiltræder som ny teknisk direktør og pr. 1. november 2021 tiltræder Morten Kofod-Jensen som økonomidirektør.

Exodraft er markedsledende inden for løsninger til mekanisk skorstenstræk, partikelfiltrering samt varmegenvinding.

IM Gruppen og Innoterm A/S er specialister i henholdsvis køle-, fryse- og varmegenvindingsanlæg og køle- og varmepumpeanlæg.

Ved købet opnår Exodraft et udvidet produktsortiment og nye forretningsområder til paletten af bæredygtige energiløsninger inden for den grønne omstilling.

Rådgivningen

Fra Focus Advokaters M&A afdeling har Otto F. Spliid og Maria Malling Eriksen forestået opkøbsprocesserne.

”Det har været en stor fornøjelse at få lov til at rådgive familien Hermansen helt tilbage fra salget af Exhausto til VKR Gruppen og frem til nu, hvor der er skabt en stærk virksomhed med et fortsat betydeligt vækstpotentiale ud af den aktivitet, som ikke blev solgt med, da Exhausto blev solgt”, udtaler Otto F. Spliid, leder af Focus Advokaters afdeling for M&A.

Direktør Jørgen Andersen udtaler om samarbejdet: “Focus Advokater har udført opgaven kompetent og struktureret og med god evne for at løse udfordringer undervejs med en konstruktiv og kommerciel tilgang.

For yderligere information

Der henvises til pressemeddelelse fra Exodraft A/S.

Overdragelsen er tillige omtalt i Leder i dag.dkFyens StiftstidendeFinansCleanTechWatch (flere af artiklerne kræver abonnement).

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg og København

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til